Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Jessen, Thomas Balthasar, 1648-1731, Kancelliembedsmand, Diplomat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hver for sig. Da Svigerfaderen, tidlig ældet, 1690 trak sig
tilbage til Hamborg, førte J. stadig en særdeles flittig Korrespondance
med ham og søgte Raad og Hjælp hos den erfarne Statsmand.
Som hin, der havde gaaet i Lære i den franske Statsskole,
nærede J. stærke Sympathier for Frankrig og varetog ivrig dets
Interesser ved Hoffet her hjemme.
1688 var J. ble ven udnævnt til Oversekretær i tyske Kancelli,
og 1695 fik han Titel af Gehejmeraad. Han var paa den Tid vistnok
den eneste Diplomat her, der fuldstændig var hjemme i de
udenrigske Sager. Uden egentlig som Chef for det tyske Kancelli
at være Medlem af Konseillet havde han dog saa godt som stadig
Sæde i samme. I sin Skildring af J. (1692) fremhæver Molesworth,
hvis træffende Karakteristikker af danske Statsmænd dog plettes af
hans Partiskhed, J.s høflige Væsen, overdrevne Ydmyghed og Lyst
til selv at føre Ordet, en Omstændighed, der gav hans Modstandere
Vaaben i Hænde. Han indrømmer dog, at J. ved sin store Flid
og Kyndighed i den udenlandske Politik var den mest egnede
Mand til at beklæde denne Post. I de diplomatiske Tvistigheder,
som Molesworths Skrift affødte, spiller J. som den engelske
Diplomats ivrigste Modstander en fremtrædende Rolle. Ved dette
fjendtlige Forhold trak Underhandlingerne med England i de derpaa
følgende Aar i Langdrag. Tilbøjeligheden til at forhale og forvikle
diplomatiske Forhandlinger synes overhovedet at være et Princip
hos J., som han havde tilegnet sig efter sin Svigerfader. J. havde
i Aarenes Løb sluttet sig til Conrad Reventlow, der allerede 1686
i indviede Kredse forventedes at blive Fr. Ahlefeldts Efterfølger.
J.s Skinsyge over Plessens stigende Magt og Anseelse udviklede
sig efterhaanden til et erklæret Had fra begge Sider. Medens J.
søgte at mistænkeliggjøre ethvert af sin Modstanders Skridt, stræbte
Plessen at vække Dronningens Uvilje mod J. Tronskiftet 1699 blev
skæbnesvangert for J. Af et Brev fra Chr. Ditl. Reventlow fra
Avg. 1700 erfarer man, at Hertugen af Württemberg paa Kongens
Spørgsmaal om Grunden til de udenlandske Magters Uvilje mod
ham skal have svaret, at ingen mere vilde forhandle med en Mand
som J., der var kjendt for sin Træskhed. Kongen takkede
Hertugen for dette Vink og ytrede, at han selv aldrig havde haft stor
Æstime for J., og at hans Fader, Christian V, aldrig havde benyttet
ham i vigtige Sager, men kun beholdt ham for hans Rutines
Skyld. Hertugens Raad at fjærne J. blev virkelig fulgt: 1. Okt.
blev han afskediget, og medens Chr. Lente, Plessens bedste Ven,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
