- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
492

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Joachim Ernst, Hertug af Pløen, 1595-1671 - Joachim Frederik, Hertug af Nørborg (Nordborg) og Pløen - Jochims, Peter, 1762-1844, Etatsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved dennes Død (9. Okt. 1622) Besiddelserne i Holsten, Staden og
Fyrstendømmet Pløen med de tidligere Klostre Ahrensbøck og Reinfeld.
Hertil kom ved den ældste Broders, Christians (III, 530), Død
(1633) Søbygaard med en Fjerdedel af Ærø.

J. E. fortsatte hele sit Liv igjennem de Bestræbelser, Faderen
havde udfoldet, for at vinde Anerkjendelse som de «regerende
Herrers» Ligemand, baade over for Hertugdømmernes Stænder og i
Arven af Stamgrevskaberne Oldenborg og Delmenhorst. Det
lykkedes ham dog ikke at trænge igjennem hermed, og først ved
Forliget i Kjøbenhavn 31. Dec. 1670 (18. Marts 1671) opnaaede han
Løfte om Vederlag for sine Rettigheder til Grevskaberne og
Indrømmelser for sine Landsdele imod at gjøre fælles Sag med Kongen
over for Gottorp. Hans Sønner fik i de nærmest følgende Aar
udlagt betydelige Godser i Segeberg Amt og den nordlige Del af
Øen Als med Nørborg Slot. Selv døde J. E. kort efter, 5. Okt.
1671. Han havde 12. Maj 1633 ægtet Dorothea Augusta (f. 1602
d. 1682), Datter af Hertug Johan Adolf af Gottorp. Af hans Sønner
arvede Johan Adolf (s. ndfr.) Pløen, August (I, 377) Nørborg,
Joachim Ernst Rethwisch i Holsten og Bernhard (II, 136) Søbygaard.

P. Haussen, Nachricht v. d. Plönischen Landen (1759).

A. D. Jørgensen.


Joachim Frederik, Hertug af Nørborg (Nordborg) og Pløen, 1668-1722,
Søn af Hertug August af Nørborg (I, 377) og Elisabeth
Charlotte af Anhalt, fødtes 9. Maj 1668 i Magdeburg, hvor hans
Fader var Gouvernør. Han uddannedes i de militære Videnskaber
og tjente alt 1688 som Generalmajor under Prins Vilhelm af Oranien.
Efter Faderens Død 1699 arvede han Nørborg med Gaardene paa
Als, medens den yngre Broder Christian Carl fik Søbygaard paa
Ærø. Da denne imidlertid indgik et ustandsmæssigt Ægteskab,
formaaede J. F. ham til ved Forlig af 24. Nov. 1702 at give
Afkald paa sin Arv, saa længe hans (J. F.s) mandlige Linje var til.
Ved Hovedlinjens Afgang 1706 arvede han end videre Pløen, hvor
han fra nu af residerede. Han var en ødsel Fyrste, der efterlod
stor Gjæld, skjønt han utilbørlig havde forøget sine Undersaatters
Skattebyrde. Død 25. Jan. 1722 uden Sønner. 2 Gange gift:
1. med Magdalene Juliane af Birkenfeld (f. 1686 d. 1720), 2. med
Juliane Louise af Ostfriesland (f. 1698 d. 1740).

P. Hanssen, Nachricht v. d. Plönischen Landen (1759).

A. D. Jørgensen.


Jochims, Peter, 1762-1844, Etatsraad,
Søn af Provst Jacob J., blev født i Febr. 1762 i Burg i Sydditmarsken. Efter at have

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0494.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free