Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jónsson, Jón, 1759-1846, Præst, 1759-1846, Præst - Jónsson, Kristján, 1842-69, Digter - Jónsson, Runólfur, -1654, Sprogmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(VII, 338), der paa det britiske Bibelselskabs Vegne
1814-15 berejste Island, stiftede han en Forening
til Udgivelse af evangeliske Smaaskrifter («hið
íslenzka evangeliska smábókafélag»), som fra 1816
aarlig udsendte opbyggelige Smaastykker, hovedsagelig
oversatte, af hvilke der ved hans Død var udkommet 67
Numre, og har ogsaa ellers lejlighedsvis virket som
Bearbejder eller Forfatter i samfundsnyttige Øjemed.
Erslew, Forf. Lex.
Kr. Kaalund.
Jónsson, Kristján, 1842-69, Digter,
Søn af Jón Kristjánsson og Guðny Sveinsdatter, fødtes paa Gaarden
Krossdalur i det nordlige Island (Thingeyjar Syssel)
13. Juni 1842, voxede op som en fattig Bondedreng
og tjente fra Konfirmationsalderen som Arbejdskarl
paa forskjellige af Omegnens Gaarde, men forstod
dog at skaffe sig nogen boglig Dannelse. Efter at
forskjellige i de islandske Blade under hans Navn
fremkomne Digte havde henledet Opmærksomheden paa
ham, forenede nogle Mænd i Reykjavik sig om at
skaffe ham regelmæssig Undervisning, og ved deres
Hjælp fik han Adgang til den derværende lærde Skole
1864. Efter nogle Aars Skolegang opgav han, der
tidlig var hengiven til stærke Drikke, Studeringerne
og tog en Plads som Huslærer i det østlige Island
(Vopnafjörður), hvor han 9. April 1869 døde.
K. J. havde ved sin Digtning, der fortsattes
i Skoleaarene, vakt Opsigt og navnlig paa sine
samtidige Studiefæller gjort et stærkt Indtryk. Dette
er ogsaa let forstaaeligt. Udrustet med digterisk
Evne repræsenterede han inden for den islandske
Litteratur noget nyt: Fritænkeren, den sønderrevne
Drømmer, tynget af trøstesløs Fatalisme. Dog undgaar
man næppe ved Gjennemlæsningen af det efter hans Død
udgivne Bind Digte – hvor Rub og Stub er medtaget –
en vis Skuffelse; alt for stor Plads optages af
lidet karakteristiske Lejlighedsdigte, navnlig de
alle islandske Digtsamlinger tyngende Mindedigte
over afdøde, eller Frembringelser fra en ufin og
begrænset Forestillingskreds. En ublid Skæbne lod
ham ikke indfri de Løfter, han havde givet, men
blandt hans Frembringelser findes Ting, der baade
fra Tankens og Stemningens Side staa højt og vise,
at man her har en virkelig Digter for sig.
Rit Kristjáns Jónssonar (Rkv. 1872; sml. Ljódmæli 1890).
Nord. Månedskr. f. folkelig og kristl. Oplysn. 1879, I, 118 ff.
Kr. Kaalund.
Jónsson, Runólfur, –1654, Sprogmand,
er født, sandsynligvis o. 1620, paa Skeggjastaðir i det
nordostlige Island, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
