- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
580

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juel, Jens Baron, 1631-1700, Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Giftermaal, dels ved Kjøb erhvervede han sig store Godsbesiddelser, som
ved hans Sparsommelighed indbragte ham en betydelig Formue.
Med Vibeke Skeel fik han Valbygaard i Sjælland; af denne Gaard
oprettede han 1672 sit Baroni, der med Gaarden fik Navnet Juellinge;
i italiensk Stil opførte han der en ny Hovedgaard. Ikke langt
der fra kjøbte han 1694 de 2 Gaarde Herlufstrup og Jonstrup,
forenede dem til én Gaard, kaldet Juellund, thvor han ogsaa byggede
en ny Hovedgaard; dens Tilliggende forøgede han ved Nedbrydelse
af Bøndergaarde. Ved Regitse Sophie Vinds Fordringer paa
Admiralitetsraaden Poul Klingenberg fik han 1686 Tostrup (det nuværende
Christianssæde) og Aalstrup paa Laaland. Af andre Gaarde ejede
han Vórgaard og Urup i Jylland. Med Sognepræsten til Juellinge
Peder Syv stod han i nær Berøring og synes at have delt hans
antikvariske Interesser; en anden Repræsentant for de nationale
Bestræbelser, Digteren og Præsten Jørgen Sorterup, var en Tid
lang Huslærer hos ham.

Under sit sidste Gesandtskab til Sverige var han svagelig af
Podagra, dog trak han sig ikke tilbage fra Forretningerne. Endnu
21. Maj 1700, da Frederik IV var i Færd med at begive sig til
Hertugdømmerne i Anledning af Angrebet paa Hertugen af Gottorp,
udnævntes han til Medlem af den saakaldte Slotslov, der skulde
lede Styrelsen i Kongens Fraværelse. Men 2 Dage efter, 23. Maj,
afgik han ved Døden. 17. Jan. 1701 førtes hans Lig i en højtidelig
Procession fra Kjøbenhavn til Bisættelse i Hellested Kirke. Almindelig
Sorg fulgte ham. Peder Syv priste ham i et Digt som «en Mand
i Raad og Daad saa mægtig, en Fyrst’ i Israel, til alle Sager
drægtig, en modig Admiral, i Nød et Ankerhold, i Vilderede vis,
i Modgang Værn og Skjold», og Aalborgbispen Jens Bircherod kaldte
ham i sin Dagbog «en fortræffelig Minister og umistelig Herre for
Riget i disse Tider».

J. var en høj og rank Mand trods sin Sværhed, høflig, om
end tilbageholden, i sin Optræden. Hans Ansigt stod i Harmoni
med hans Karakter. Den tætsluttende Mund vidnede om hans
Tavshed, Øjnene om hans skarpe Blik, hele Udtrykket om
Foreningen af Beherskethed og Kraft.

Fryxell, Handlingar rör. Sverges hist. I, 106 ff. 386 ff.
Danske Herregaarde VII: Juellund.
Hist. Tidsskr. 5. R. IV, 463 ff.
Medd. fra det kgl. Gehejmearkiv 1886-88, S. 72.
A. D. Jørgensen, Peter Schumacher Griffenfeld II, 82 ff. o. fl. St.

J. A. Fridericia.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0582.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free