Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juel, Jens, 1745-1802, Maler - Juel, Just, 1664-1715, Søofficer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Til deres stadige Omgangskreds hørte først og fremmest
Hustruens ældre Søster Charite Elisabeth og hendes
Ægtefælle, kongelig Gartner C. E. Døllner, dernæst
de andre Damer af det Dørschelske Hus, Ungdomsvennen
Abildgaard, Cornelius Høyer og Harsdorff og den
disse 2 nærstaaende Fortlingske Familie, endelig
Wiedewelt, Weidenhaupt, Clemens o. a. af den
Tids mest fremragende Kunstnere. Og baade de unge
Lærlinger og de gamle Lærere ved Akademiet og hele
det dannede Selskab i Hovedstaden elskede og ærede
den ypperlige Kunstner, og derfor var der stor Sorg,
ikke alene i Akademiets Læresale og Professorboliger,
men i alle dannede Kredse, da J. brat bortkaldtes af
Døden, noget over 57 Aar gammel, 27. Dec. 1802,
efter at man havde fundet hans gamle og trofaste Ven
Wiedewelts Lig i Sortedamssøen d. 21. Dec. J. efterlod sin Hustru
frugtsommelig med deres 7. Barn. Hun overlevede ham
i mange Aar og døde først 1831.
J. blev jordfæstet paa Assistens Kirkegaard. Paa
hans sidste Hvilested lagde hans Ven Weidenhaupt
en Gravsten med en kort Indskrift. Da Stenen i
Tidernes Løb var stærkt medtaget og forvitret, blev
den for henved en Snes Aar siden fornyet «af Venner
og Beundrere af den afdødes Kunst».
A. Lowzow, Mindeskrift over Maleren J. Juel (1891).
Hennings, Musaget 1798, III, 21 ff.
Weilbach, Konstnerlex.
Meier, Wiedewelt.
<I>F. J. Meier.</i>
Juel, Just, 1664-1715, Søofficer,
Søn af Henrik J. til Lindbjærg (f. 1628 d. 1707) og Sophie Høg, er født
14. Okt. 1664 i Viborg; han studerede 1680-82 i Kiel,
hvorefter han med sin Fader rejste til Kjøbenhavn for
at erholde en Ansættelse i det tyske Kancelli. Til
Trods for sine formaaende Venners og Slægtninges
Anstrængelser, og uagtet han vilde have ladet sig
nøje med en Stilling uden Løn, lykkedes det ham
dog ikke at komme i Virksomhed, og han besluttede
sig derfor til at søge Lykken i Udlandet som saa
mange andre af Datidens unge Adelsmænd. Til den
Ende rejste han til Nederlandene og stiftede i
Briissel Bekjendtskab med en Hvervingskommissær,
der lovede ham en Fændriksplads ved et Regiment,
som skulde hverves til Danmark; men ogsaa denne
Udsigt glippede, han blev tilmed uskyldig indviklet
i den omtalte Kommissærs mislige Forhold, maatte
flygte og kom efter en Del Æventyr til den danske
Gesandt i Haag. Her fik han det Raad at begive sig
til Ungarn, hvor man just paa dette Tidspunkt trængte
til Krigsfolk; han erholdt tillige nogle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
