- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
616

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juliane Marie, 1729-96, Dronning - Juliane Sophie, 1788-1850, Prinsesse - Julius, Prins af Glücksborg, f. 1824. Prins

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

eller Sympathi, og man har ved alt, hvad man ser af
hende, Indtryk snarere af en forfængelig Nydelse af
Magten end af Ærgjerrighed i større Stil, man stødes
ved noget vist smaatskaaret og beregnende. Hendes
Ødselhed var ej heller heldig.

Efter sit Fald tog hun snart sit Parti med Forstand
og trak sig helt tilbage i Stilhed; det var ganske
forgjæves, at Gustav III af Sverige i sin Iver
for at gjøre den dansk-norske Stat det onde,
han kunde, søgte at bringe hende til at faa en
Revolution imod Kronprinsen i Stand (1785); hun
var for fornuftig og loyal til sligt. Hun døde
paa Fredensborg 10. Okt. 1796. Hvilke Mangler end
hendes Personlighed har haft, har man ikke Ret til at
frakjende hende, at der var adskilligt godt ved hende,
og at hun følte for Land og Folk. De modbydelige
Bagvaskelser, hvormed hendes Minde en Tid lang blev
besudlet, tror intet fornuftigt Menneske mere paa.

E. Holm.


Juliane Sophie, 1788-1850, Prinsesse,
Datter af Arveprins Frederik (V, 325) og Prinsesse Sophie
Frederikke af Meklenborg-Schwerin, blev født
paa Amalienborg 18. Febr. 1788. Prinsessen, hvis
Undervisning lededes af Informator Sommer, blev
1803 sammen med sine 2 Søskende, Prins Christian og
Prinsesse Charlotte, konfirmeret i Frederiksbergs
Slotskapel. Hun ægtede 22. Avg. 1812 Prins Frederik
Vilhelm Carl Ludvig af Hessen-Philippsthal-Barchfeldt
(V, 362). Ægteparret fik Bolig i den Rybergske
Gaard i Store Kongensgade, hvor Prinsessen,
som blev Enke 30. Nov. 1834, døde 9. Maj 1850.

A. Thorsøe.


Julius, Prins af Glücksborg, f. 1824-1903.
Prins J., Søn af Hertug Vilhelm af Holsten-Sønderborg-Glücksborg
og Prinsesse Louise af Hessen-Kassel, blev født
paa Gottorp 14. Okt. 1824. Her henrandt Prinsens
Barndom indtil Morfaderens, Landgrev Carl af Hessens,
Død 1836. Paa Glücksborg Slot, Moderens Enkesæde,
fortsattes og afsluttedes hans Undervisning. 1842
traadte Prinsen efter Kong Christian VIII’s Ønske
i preussisk Militærtjeneste som Lieutenant. Hans
militære Løbebane afbrødes midlertidig 1844-46, i det
han i dette Tidsrum gjennemgik et akademisk Kursus
ved Universitetet i Bonn, hvorefter han gjenoptog den
militære Virksomhed og avancerede til Major. Efter
sin Broders Tronbestigelse som Kong Christian IX og
Udbruddet af den dansk-tyske Krig tog Prins J. Afsked
fra preussisk Tjeneste. 1864 udnævntes han til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0618.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free