Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juul, Ove, 1615-86, til Villestrup, Vicestatholder i Norge, Vicekansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dagbogsoptegnelser vidne om en ikke almindelig Interesse for, hvad
han mødte af Kunst og andre Seværdigheder. Strax efter sin Hjemkomst
blev han Hofjunker, fulgte med Rigsraaderne Corfits Ulfeldt
og Gregers Krabbe, da de 1640 gik som Gesandter til England,
blev 1641 Kammerjunker hos de af Kongen opdragne Fyrster Frands
Philip af Glücksborg og Hans Bugislav af Nordborg og var 1647-48
Hofmester hos den første af disse og hans Broder Christian paa
deres Rejse til Nederlandene og Frankrig. 13. Juni 1649 havde
han i Kjøbenhavn Bryllup med Kirstine Urne, Datter af Frederik U.
til Bregentved, forlenedes 1653 med det ikke bortsolgte Krongods
i Svendstrup Len og gik 1655 som Resident til Stockholm. Hans
Ophold her blev dog kun kort paa Grund af Carl Gustavs Krigstog
til Polen; derimod sendtes han i Febr. 1656 til den svenske Konge,
der da befandt sig i Preussen, dels for at meddele ham, at der
ikke kunde være Tale om at slutte nogen Traktat med ham, uden
at Generalstaterne vare optagne i denne, dels og vistnok navnlig
for i det hele at holde Øje med hans Færd. De Erfaringer, han
her indhøstede, bevirkede, at han efter sin Tilbagekomst til
Danmark under Stændermødet i Odense i Febr. 1657, hvor Krigen mod
Sverige i Virkeligheden besluttedes, bestemt tilraadede at gjøre et
agressivt Stød mod Pommern, men, som han skriver i sin Dagbog,
«andres Tanker vare paa Bremen, til vor store Ulykke». Snart
kom dog det Tidspunkt, hvor Frederik III bestemte sig til paa ny
at benytte hans Hjælp og hans Kjendskab til Svenskekongen. Da
denne i Febr. 1658 stod som Sejerherre paa Sjælland, og de
Underhandlinger, som Rigshofmesteren Joachim Gersdorff og Rigsraaden
Christen Skeel havde aabnet med ham i Vordingborg, ikke havde
ført til noget Resultat, sendtes O. J. til ham i en særlig Mission
for at søge en taalelig Fred med Udsigt til en Besegling af den
ved en nærmere Alliance mellem de nordiske Riger. Han opnaaede
ogsaa, at Carl Gustav lovede, at hans Hær skulde blive staaende
stille et Par Dage. Da saa Underhandlingerne gjenoptoges i Taastrup,
overdroges det O. J. at forsøge paa at vinde Corfits Ulfeldt,
den svenske Konges betroede Minister, ved store Løfter. Dette
blev dog forgjæves, men da efter Præliminærfredens Undertegning
i Taastrup, til hvilken O. J. havde medvirket, den endelige Fred
skulde sluttes i Roskilde, sendtes han atter af Frederik III til Carl
Gustav, hvem han traf i Kjøge, og opnaaede her, at Svenskekongen
gav Afkald paa sit Forlangende om at faa 2000 Mand Fodfolk.
Efter Fredslutningen sendtes han for fjerde Gang til Carl Gustav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
