Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Den nye Godseier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dig, Robert, jeg kan neppe tro, at det virkelig
er saa.“
„Han maa være ualmindelig godgjørende.“
„Overordentlig. Og saa fordringsløs. Man
skulde tro, at det var mig, der gav, og ham der
modtog. Jeg maatte tænke paa de bekjendte
Linjer om, at man kan bringe en Enkes Hjerte
til at synge af Glæde. Jeg forsikrer dig, han
fik mit Hjerte til at synge af Fryd. Gaar du
med op til Prestegaarden?“
„Nei Tak, Pastor Spurling. Jeg maa gaa
hjem og begynde at arbeide paa mit nye Billede.
Det er et Stykke Lærred paa fem Fod —
Romernes Landstigning i Kent. Jeg maa endnu
en Gang indlevere et Billede og prøve paa at bli
optaget i Akademiet. Godmorgen!“
Han lettede paa Hatten og gik videre
nedover Veien, medens Presten dreiede ind paa en
Sidesti, der førte til hans Hjem.
Robert Mac Intyre havde indrettet et stort,
tomt Værelse i Elmdenes øverste Etage til Atelier,
og her trak han sig tilbage efter Frokosten. Det
var ogsaa væsentlig for at være uforstyrret af
sine egne; thi hans Fader vilde nødig tale om
andet end sine Hovedbøger og Regnskaber, og
Laura var blit lidt sær og pirrelig, efterat hun
havde mistet det eneste Baand, der bandt hende
til Tamfield. Det var et koldt, ubyggeligt Værelse,
uden Tapeter og Gulvtepper, men en lystig Ild
spragede paa Kaminen, og to store Vinduer gav
ham Lys nok. Hans Staffeli stod midt paa Gulvet
med det store Lærred ballancerende tvers over,
mens hans to sidste Arbeider „Mordet paa Thomas
af Canterbury“ og „Udstedelsen af Magna Charta“
stod lænet op mod Væggen. Robert havde en
Svaghed for store Opgaver og dristige
Virkninger. Dersom hans Ærgjerrighed var større
end hans Talent, saa havde han dog den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>