- Project Runeberg -  Guldregn /
28

(1899) [MARC] Author: Arthur Conan Doyle - Tema: Detectives
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Et Fepalads

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Broncearbeide. Bronce er nemlig ikke seigt nok,
til at man kan udarbeide det saa overordentligt
fint. Det er Guld. Men følg med mig denne
Vei. De er kanske saa god at vente, indtil jeg
faar vasket Soden af mig?“

Han gik henimod en Dør tilvenstre; til
Roberts Overraskelse gled den langsomt op, da de
nærmede sig den.

„Dette er et lidet Fif, som jeg har benyttet
mig af,“ bemerkede Raffles Haw. „Naar man
gaar henimod Døren, vil Vegten af ens eget
Legeme mod Plankerne løsne en Fjær, der bringer
Hængslerne til at give efter. Værsgod træd
indenfor. Dette er min egen lille Furtekrog,
møbleret efter min egen Smag.“

Dersom Robert havde ventet atter at finde
en Udstilling af Rigdom og Luksus, blev han
sørgelig skuffet. Han befandt sig nemlig i et
stort, men tomt Rum, med en liden Jernseng
paa Ruller i det ene Hjørne; hist og her stod
der nogle faa Træstole, et gammelt, slidt
Gulvteppe og et stort Bord fuldt af Bøger, Flasker,
Papirer og andre forskjellige Slags Sager, som
hober sig op om en Mand, der er ivrig
sysselsat, men som ikke har saa særlig udpræget
Ordenssans. — Raffles Haw fik sin Gjest anbragt
paa en Stol, trak derpaa Frakken af sig,
brættede op Ærmerne paa sin grove Flanelsskjorte
og begyndte at vaske og skrubbe sig i det varme
Vand, der strømmede ud fra en Kran i Væggen.

„De ser her, hvor tarvelig min Smag er,“
bemerkede han, idet han gned sit dryppende
Ansigt og Haar med Haandklædet. „Dette er
det eneste Sted i Huset, hvor jeg kan puste
frit. Her føler jeg mig hjemme. Her kan jeg
læse og røge min Pibe i Fred. Alskens Luksus
byr mig imod.“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Aug 6 22:09:55 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dcguldregn/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free