- Project Runeberg -  Guldregn /
70

(1899) [MARC] Author: Arthur Conan Doyle - Tema: Detectives
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. En Billionærs Planer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


„Kunde jeg ikke hjælpe Dem med et eller
andet?“ spurgte Robert, da de sad sammen i
Røgeværelset efter en Lunch. „Jeg er vis paa,
at De overanstrenger Dem. Jeg vilde saa gjerne
være Dem til lidt Nytte, og jeg har en Smule
Kjendskab til Kemi.“

„Har De virkelig?“ sagde Haw, og saa skarpt
paa ham. „Det havde jeg ingen Anelse om; det
hænder ikke ofte, at kunstneriske og
videnskabelige Anlæg er forenede i en og samme Person.“

„Jeg har ikke særlig uddannet mig i Faget,
men jeg har mine Skolekundskaber og har arbeidet
i to Aar i Laboratoriet ved Josiah Mason’s Institut.“

„Det glæder mig at høre dette,“ svarede
Raffles Haw med Vegt. „Det kan blive af stor
Betydning for os. Det er meget muligt, — ja,
omtrent sikkert, at jeg kommer at benytte mig af
Deres Hjælp og lære Dem nogle nye kemiske
Fremgangsmaader, som jeg tror afviger noksaa
meget fra den gamle Skole. Men Tiden er endnu
ikke moden for det. Hvad er det, Jones?“

„En Billet, Sir.“

Tjeneren overrakte den paa en Sølvbrikke.
Haw brød Seglet og fløi den igjennem.

„Hm, hm! Det er fra Lady Morsley, en
Indbydelse til Lord-Løitnantens Bal. Men jeg kan
umulig benytte mig deraf. Det er jo meget
venligt af dem; men jeg skulde ønske, de lod mig i
Fred. Naa ja, Jones. Jeg skal skrive. Tænk
Dem, Robert, jeg føler mig ofte rigtig ulykkelig.“

Han kaldte hyppig sin unge Ven ved
Fornavn, især i fortrolige Stunder.

„Det har jeg undertiden frygtet for,“ sagde
den anden medfølende. „Men det er da underligt.
— De, som endnu er ung, frisk, har alt, hvad
De ønsker — ja, er Millionær.“

„Ak, Robert,“ udbrod Haw, og lænede sig
bagover i Stolen, idet han sendte tykke Røgskyer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Aug 6 22:09:55 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dcguldregn/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free