Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9. En ny Opdagelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stirrede nedover mod det store Palads, som en
Mand, der er halvdød af Tørst stirrer paa et
Speilbilled i Ørkenen. Han havde anstrengt sig til
det yderste med at opsnuse og udspionere, indtil
han kjendte til Ting, som baade hans Søn og
Datter var uvidende om.
„Formodentlig ved du endnu ikke, hvor din
Ven faar sine Penge fra“, bemerkede han til
Robert en Morgen, mens de spadserede gjennem
Landsbyen.
„Nei, Far, det gjør jeg ikke. Jeg ved kun,
at han anvender dem meget godt“.
„Jasaa!“ bed den gamle Mand ham af.
„Meget godt, ja. Han har hjulpet hver Landstryger
og Slusk og uværdig Vagabond her i Egnen;
men han vil ikke rykke ud med saa meget som
et Pund endog mod den bedste Sikkerhed, for
at hjælpe en agtværdig Forretningsmand til at
komme sig over sine Vanskeligheder.“
„Kjære dig, Far, jeg kan virkelig ikke være
enig med dig i dette“, sagde Robert. „Jeg har
allerede flere Gange sagt Dig, hvad jeg tænker
om den Ting. Hr. Haws Maal er at hjælpe de
nødlidende. Han betragter os som sine Lige og
vil ikke støde os ved at optræde som vor
Beskytter, eller handle mod os, som om vi ikke
kunde hjælpe os selv. Det vilde være en
Ydmygelse for os at tage mod hans Penge.“
„Pyt! Desuden er her jo kun Spørgsmaal
om et Laan, og laane — det gjør man daglig
blandt Forretningsfolk. Hvorledes kan du komme
med saadant Sludder, Robert?“
Skjønt det var tidligt paa Dag, kunde hans
Søn forstaa af den gamle Mands ophidsede og
pirrelige Væsen, at han havde drukket. Denne
Vane havde tiltaget hos ham i det sidste, og det
hændte sjelden, at han nu var fuldkommen ædru.
„Hr. Raffles Haw kan selv bedst dømme i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>