- Project Runeberg -  Guldregn /
103

(1899) [MARC] Author: Arthur Conan Doyle - Tema: Detectives
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. En Undervisningstime i Kemi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

opnaaet store Lettelser i mit Arbeide, tager det
meget kort Tid. Nu har jeg kun at fuldføre
Forbindelsen, før jeg begynder.“

Han tog fat i en lang Vegtstang af Glas,
der stak ud gjennem Traadene og trak den
nedover. Der hørtes et skarpt Smeld, som efterfulgtes
af en sterk, knitrende, spragende Lyd. Store
Gnister sprang fra de to Elektroder og hele
Blymassen blev indhyllet i en Straaleglans af gyldne
Funker, der knaldede som smaa Pistolskud.
Luften blev fyldt med den eiendommelige, sure Lugt
af Ozon.

„Denne Kraft er umaadelig sterk,“ sagde
Raffles Haw, mens han nøie iagttog Processen
med Uret i Haanden. „Den vilde i et Øieblik kunne
reducere et organisk Stof til Protyle. Det er
nødvendigt at forstaa Mekanismen til
Fuldkommenhed, thi ethvert Feilgreb kan blive en alvorlig
Sag for Operatøren. Det er kjæmpemæssige
Kræfter, man har at gjøre med. De ser, at Blyet
allerede begynder at forandre sig.“

Sølvdraaber, lig Dug, havde ogsaa virkelig
begyndt at danne sig paa den graaagtige Masse
og falde med klingende Dryp nedi
Glasfordybningerne. Langsomt smeltede Blyet bort som en Istap
i Solen, mens Elektroderne fremdeles omsluttede
det, eftersom det svandt ind, indtil de mødtes i
Midten og en Række smaa Damme af Kviksølv
havde erstattet det solide Metal. To mindre
Elektroder blev ført ind i Kviksølvmassen, der gradvis
stivnede, indtil den havde antaget fast Form med
en gulagtig Messingglans.“

„Hvad der nu ligger i Formerne er Platina,“
bemerkede Raffles Haw. „Vi maa tage det ud,
og atter fæste det til de store Elektroder. Saa
nu slipper vi Strømmen paa igjen. De ser, at
den lidt efter lidt antager en mørkere, mere
pragtfuld Kulør. Nu tænker jeg, det er nok.“ Han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Aug 6 22:09:55 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dcguldregn/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free