- Project Runeberg -  Guldregn /
116

(1899) [MARC] Author: Arthur Conan Doyle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Et natligt Eventyr

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skridt op og ned paa Gulvet i sit Kammer. Han
var ikke alene vaagen, men unaturlig vaagen,
med alle Nerver spændte og alle Sandser skjærpet
til det yderste.

Hvad skulde han gjøre for at faa en Smule
Søvn? Det faldt ham i det samme ind, at der
var Brændevin paa Karaffelen nede, og at et Glas
deraf kunde virke beroligende.

Han havde netop aabnet Døren til sit Værelse,
da han pludselig syntes at høre Lyden af
langsomme, snigende Skridt paa Trappen. Hans egen
Lampe var slukket, men et svagt Skjær fra et
Lys, der bevægede sig, og en lang sort Skygge
gled langs Væggen. Han stod ubevægelig og
lyttede spændt. Nu var Skridtene i Gangen, og
han hørte en svag knirkende Lyd, som om Nøglen
blev forsigtig dreiet om i Døren. Næste Øieblik
følte han et Gufs af kold Luft, Lyset slukkedes,
og et skarpt Smæk tilkjendegav, at Døren var
bleven lukket udenfra.

Robert blev forfærdet staaende. Hvem kunde
denne Nattevandrer være? Det maatte være hans
Fader. Men hvad Slags Ærinde kunde drive
ham ud Klokken 3 om Morgenen? Og en
saadan Morgen som denne! Ved ethvert Vindstød
piskede Regnet paa Sovekammervinduet, saa det
var nærved at knuses. Glasruderne klirrede i
sin Indfatning; Træet udenfor knagede og bragede,
mens de store Grene svaiede hid og did ved
Stormen. Hvad kunde vel drive et Menneske ud
en saadan Nat?

Hurtig strøg Robert af en Fyrstikke og
tændte sin Lampe. Faderens Værelse laa
ligeoverfor hans eget, og Døren stod paa Klem.
Han stødte den op og saa sig omkring. Det var
tomt. I Sengen havde ingen ligget. Den eneste
Stol stod ved Vinduet, og der maatte den gamle
Mand have siddet, siden han forlod dem. Der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:35:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dcguldregn/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free