Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Et natligt Eventyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paaskyndte sin Gang og løb afsted, indtil han
fandt sig udenfor Herregaardens Dør.
Gud være lovet! Alt var tyst og stille.
Han stod ved den store, lukkede Dør og lyttede
aandeløs. Der hørtes ikke en Lyd undtagen
Vinden og Regnet. Hvor kunde saa hans Far
være? Dersom han tænkte paa at komme ind i
Hallen, saa vilde han ikke forsøge paa det
gjennem et af Vinduerne, thi han havde jo været
tilstede, da Raffles Haw viste dem, hvilke
Forsigtighedsregler han havde taget.
Med ét faldt ham en Tanke ind. Der var
et Vindu, som laa ubeskyttet. Haw havde været
ubetænksom nok til at fortælle dem derom. Det
var det midterste Vindu i Laboratoriet. Naar han
kunde mindes det saa tydeligt, saa erindrede
selvfølgelig ogsaa hans Far det. Dette var det
farlige Punkt.
I samme Øieblik, han dreiede om Hjørnet af
Bygningen, fandt han, at hans Mistanke var
begrundet. En elektrisk Lampe brændte i
Laboratoriet, og de tre Vinduers sølvlignende Firkanter
skinnede klart og straalende ud i Mørket. Det
midterste stod aabent, og idet Robert stirrede
derpaa, saa han en mørk Skikkelse, der lignede
en Abe, springe op i Vinduskarmen og forsvinde
i Rummet indenfor. Kun et Øieblik kunde han
se Omridsene tegne sig skarpt i det straalende
Lys derinde; men dette Øieblik var nok for
Robert til at forstaa, at det virkelig var hans
Far. Paa Taa sneg han sig tversover den
mellemliggende Plads og kiggede ind gjennem det
aabne Vindu.
Det var et underligt Syn, som der mødte
hans Øine.
Henne paa Glasbordet stod nogle Dusin store
Guldbarrer, der var blevne fabrikerede Aftenen
forud, men endnu ikke bragt til Skatkammeret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>