- Project Runeberg -  Guldregn /
120

(1899) [MARC] Author: Arthur Conan Doyle - Tema: Detectives
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Et natligt Eventyr

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke, hvilke andre Forsigtighedsregler, jeg havde
taget, hvorved jeg vilde blive advaret, om Slyngler
skulde forsøge at trænge sig ind! Men at De
skulde komme! De!

Den gamle Bøssemager gjorde intet Forsøg
paa at retfærdiggjøre sig, men han mumlede nogle
faa hæse Ord og vedblev at klynge sig til Skatten.

„Jeg elsker Deres Datter,“ sagde Raffles
Haw, „og for hendes Skyld vil jeg ikke melde
Dem. Deres hæslige og afskyelige Hemmelighed
skal bevares hos mig. Intet Øre skal høre, hvad
der er hændt inat. Jeg vil ikke — hvad jeg jo
godt kan — vække mine Tjenere og sende Bud
til Politiet. Jeg har intet mere at sige Dem.
Gaa, som De er kommet.“

Han tog et Skridt fremover og strakte
Haanden ud, som om han vilde befri Guldbarrerne for
den gamle Mands Tag. Den anden førte sin Haand
ned i sin Brystlomme og med et skarpt, rasende
Skrig kastede han sig over Guldmageren.

Angrebet kom saa pludseligt og med en
saadan Voldsomhed, at Haw ingen Tid fik til at
forsvare sig. En knoglet Haand greb ham i
Struben, og Bladet af en blank Barberkniv
blinkede i Luften. Til al Lykke stødte imidlertid
Vaabenet mod en af de mange Metaltraade, der
var udspændt over Rummet, og med en klirrende
Lyd faldt det paa Stengulvet. Men skjønt
vaabenløs var han dog farlig. Med en utrolig Kraft
og Seighed puffede han Haw uden et Ord
bagover, indtil de stødte mod en Bænk, hvorover de
begge faldt, idet Mac Intyre blev liggende øverst.
Med den anden Haand holdt han Guldmageren i
Struben, og det havde seet ilde ud for ham,
dersom ikke Robert havde krøbet gjennem Vinduet
og revet sin Far væk. Ved Hjælp af Haw gjorde
han den gamle Mand magtesløs og bandt ham
om Armene med et langt Halstørklæde. Det var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Aug 6 22:09:55 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dcguldregn/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free