Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
fantastiske Skog og langt ud over vide Marker, hvor
Skyggerne falder saa blaa og saa lange.
Hundene halser i den kolde, tynde Aftenluft fra
Gaard til Gaard -«- efter alle de mange Kaner, som
stryger forbi. Rappe Fodslag fra Hestenes skarpskode
Hove skjærer den frosne Sne. Tykt klædte, indtullede
Skikkelser i Sædet, Pelskarer paa Hundsvotten — slig
gaar det rundt til de lystige Julelag.
Og fra Hytter og Huse, fjern og nær, blinker der
Lys —• rødligt mod Maanen, der seiler stor og bleg
dybt oppe paa den store, mørke Himmel.
Men Ræven sniger sig med slunken Tarm over
Hønsegaardsstien, og Uglen tuder i Heien. Smaa Uglen
.......sidder og tuder oppe i Heien, sidder paa en
udgaaet Kvist og vender de gule Øine mod Maanen.
Det er saa lyst: hver Markmus kan se den komme, kan
se den store Skygge fra de spilte Vinger falde i
Maane-lyset over den hvide Sne. Og Fuglene gjemmer sig under
Juleneg, og Røskatten smætter i Uren. Og derfor tuder
Uglen i Heien. Den ved sig ingen Raad for en
Jule-steg i slige Maanenætter. — — —
Og mens Julens Dage gaar, gaar ogsaa de sidste
Dage af det gamle Aar.
Paa Aarets sidste Dag, i dets sidste Time,
forlader et ensomt Menneske Kamerater og Slægt og Venner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
