Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F y r s t H e n r i k .
Ligesom Du selv har for Skik, Llselille.
L l s e .
Og mens huu plukked dem,
Tcenkte hun ined Undren,
Hvem der mon havde formet dem saa smukt,
Hvem der mon fik alle de farverige Blomster
Til at voxe frem af den kolde, sorte Jord.
Og hun sagde ved sig selv:
Jeg elsker ham; jeg vilde
For hans Skyld gaa bort fra min Faders hsje Hus
For blot at hjcelpe til i haus Have!
F y r s t H e n r i k .
Min egen Veninde!
Hvor Du gjenkalder smukt
Det halvt forglemte Sagn,
Som min Moder mig fortalte!
Det er, som om et Mcerke
j?aa min j?ande lagdes blot
For en Haand, der under Rjcertegn
Stryger Haaret tilbage.
L l s e .
Og da Sultanens Datter
Om Natten laa og sov,
Herte hun i Haven
Ln Stemme, der kaldte.
O g f r a s i t v i n d u s a a h u u
Lu yngling dernede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
