Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
!
For at frelse det Liv, som er allermest vcerd,
For at frelse ham, vi bar allermest kjcer.
U r s u l a .
Mine egne Orer vil neppe jeg tro,
Du taler om Dsden med Frejdighed og Ro,
Men hvad Dsden er, det veed Du ej ret!
L l s e .
Ruu et Suk, saa standser vort Aandedrcet,
Ganske tause ligge vi, udstrakt og stille;
Taareu, der offres os, mcerke vi ej trille,
Ingen Stemme vcekker os, hvor venlig den end lod.
Jeg saa paa lille Gjertrud, dengang hun var dod,
Jeg drog Lagenet bort fra hendes blege Ainder,
hendes Gjne ligned salmede Ujcvrminder,
Kendes Mund var som eu liden, tillnkt Viol.
Ind gjennem Viudvet titted den straalende Sol,
Udensor vifted de blomstrende Syringer,
Det sused gjennem Bladene som Slag as Englevinger,
Der lofted lille Gjertrud op mod himlens Aongestol.
Da blev jeg selv som loftet til k?imlen ganske ncer,
Gg inderligen onsked jeg at maatte dvcrle der.
vor hoje kerre og Frelser har ogsaa vceret dod,
Gg dod er for ham den faure Martyrskare,
!^vi skulde jeg da frygte den Vej, som de mig brod?
L?gjt over Vejen staa de selv som Stjerner store, klare!
U r s u l a .
Mit Barn, mit Barn, det maa aldrig ske!
46
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
