Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den røde Ärig.
Ungsocialistisk Organ.
Nr. 1. 10 Øre pr. Nr. J u n i 1 9 1 8.
1,25 Ør© aarlig.
1. Aargang.
En Krigserklæring.!
I 4 Aar har vi levet under et
uhørt og blodmættet Tryk af
Historiens største Vanvid:
Verdenskrigen.
Vi har oplevet 32
Krigserklæringer fra smaa og store Stater,
hvis Statsmænd har set sin eller
Statens Fordel i at slynge
Landenes Befolkninger ud til
Massemord i en’ Rækkevidde, som
aldrig før er set.
Nu kommer vi med en ny
Krigserklæring!
Lad os sige det straks: en
Krigserklæring mod den soc’ale
Tilstand, der afføder saadanne
Frugter som Verdenskrigen, og
al den dermed følgende
Elendighed, mod aandelig Sløvhed og
Fejghed: mod poliii.sk
Taskenspilleri og mod det, som er
vigtigere, mod Arbejderklassen*
Inddragen gennem forskellige
Partier og Retninger i det
parlamentarisk politiske Kævel,
der truer med at fjerne os alt
mere og mere fra Socialismen
og dens Endemaal.
■ Stræben efter politisk Magt
gennem politisk
parlamentarisk Spilfægteri, er den
Blindgade, hvori Danmarks
Arbejderbevægelse befinder sig. Vi
skulde tage, som vor Opgave,
gennem smaa, korte Artikler, at
vise Vejen frem en til en
socialistisk Opfattelse, en Opfattelse,
der erklærer Krig mod al
Udsugning, mod alt Tvangsvælde,
mod al Forfalskning af Arbejdet
og dets Plads i Samfundet, kort.
sagt: vi vil propagandere den
frihedlige Socialisme, som vi her
i Skandinavien kender under
Navn af Ungsocialismen.
Vort socialistiske
Oplysningsarbejde kommer til at præges
af en bestemt fælles Stræben:
Vi vil oplyse Arbejderne om,
hvorledes et frit socialistisk
Samfund. (der er den.
di-»ekte Modsætning til
Stats-fTvangs) Socialismen) kan bli-
Borgeren: Du maa ikke slaa igen, fer Du bliver Flertal
ve muligt og hvilke
Forudsætningerne ere.
Og denne vor Stilling dikterer
ogsaa Valget af Midler i
Arbejderklassens Kamp for
Socialismen. Den parlamentariske
Taktik begynder nu at afsløre sig,
som et Middel for
Borgerklassen til at holde Arbejderklassen
tilbage i Trældom; (hvilket
So-cialisler som Mikael Bakunin,
Peter Krapotkin. Johan Most,
Domela Nieuwenheius og den
æidre Liebkneckt har forudsagt
for mange Aartier siden), og
denne Afsløring er saa
aabenbar, at der ikke behøves meget
Tankebesvær for at. fatte det. I
dette Arbejde skulde vi med
Eksempler, hentede saavel her1
hjemme som fra andre Lande,
samle Materiale, der giver
Arbejderne Mulighed til selv at
dømme om, hvorledes det
forholder sig.
Naar vi her kort siger, at vi i
Stedet for den parlamentariske
Vej vil fostre Arbejderne til
virkelig socialistisk Kamp gennem
socialistisk oplysende Artikler
— saa siger vi dermed, at
Ungsocialismen ikke er nogen
Kamporganisation, thi denne maa
dannes af Arbejderklassen selv,
gennem deres økonomiske
(faglige) Organisationer, gennem
den Aand og Taktik, som
Syndikalismen foregaar med. Men
her i Landet har der i de sidste
Aar manglet et socialistisk
Organ. der frit og uhindret, uden
Hensyn til Dagssltuationen har
kunne føre den frihedlige
Socialismes Tale og teoretisk motivere
den.
Nu er det her!
Inden Verdenskrigen udbrød,
var alle Mennesker Fredsven
ner. Og de er det ganske sikkert
endnu. Men det var ved dette
Tilfælde, som ved saa mange
andre, i Nøden svigter
„Vennerne". Hvem vilde risikere sit Liv
af Venskab for Freden? En og
anden Undtagelse. Saaledes var
det ogsaa med
Arbejderbevægelsen i de fleste Lande. Ogsaa den
var ..fredsvenlig". Ad Helvede
til med et saadant Venskab! Det
er ikke Venskab, Freden har
manglet, og det er ikke
„Venskab" ril Freden, vi skal
frem-skabe. Vi maa fordre, at
Arbejder ■ rgm’satianerne bpver t71^-
r’ r •■> . 1 • ’- ’ - • vv (.’..._
sraar s>-ai absolut FJ.r.’nde !iJ •
Militarismen. Naar Krig truer,
maa Arbejderklassen i alle
Lande føie sig som den angrebne,
og ubønhørligt tage Kampen op
mod Krigen, inden den har
overmandet dem.
Vi er ikke Venner af Freden,
lige saa lidt som vi er Venner
med Socialismen — thi vi er
Socialister!
Og paa samme Maade, som
Arbejderklassen kan skabe et
frit socialistisk Samfund, naar
den har faaet Øjnene op for sin
Magt. saaledes kan den ogsaa
slaa en Pæl gennem Krig og
Militarismen og fornagle den.
Da vi nu gennem dette Blads
Udgivelse brænder vor
Krigserklæring ind i Tidens gamle og
møre Eg, saa er det altsaa ikke
for at hidse Menneskene mod
ildspruttende Kanoner, for at
nuvsakreres, ikke heller for at
mobilisere en Voldshær, der
gaar -ud til Slagtning af Undre
Mennesker.
Vi tror overhovedet ikke, ai ’
man gennem at dræbe 10. 100
eller 1000 Mennesker kan gøre
et Folk eller en Generation til
lykkelige Mennesker lige saa
lidt som vi tror de Pessimister,
der inéner, at det er nødvendigt
at udrydde alle Mennesker, (or
at Jorden skal blive et Paradis.
Parlamentarismen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
