Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
se (1 Kor. 14, 4); 2) til at tale »for Gud« (2. V.); 3) til
Mehedens Opbyggelse (naar Udlæggelsen følger 5. V.); 4) til et
Tegn for de Vantro (22. V.); 5) for at bringe Mængden til
Menigheden (Ap. Gern. 2, 6); 6) en Grund til Taknemlighed (1
Kor. 14, 18); 7) Menneskers og Engles Tungemaal« (1 Kor. 13,
1); 8) for at Aanden kan udtale sig (Ap. Gern. 2, 4); 9) til
Aandens Aabenbaring; og 10) gives enhver til det, som er
nyttigt (1 Kor. 12, 7); 11) til at vi skal »jage« derefter (1 Kor. 14,
1; 12, 31); 12) til at kontrollere Menneskers egen Aand (1 Kor.
14, 32); 13) som uden Kærlighed er en lydende Malm og
klingende Bjælde (1 Kor. 13, 1); 14) for at man kan vente, at
Aanden vil beherske ethvert Møde (1 Kor. 14, 26); 15) for at
forblive i Menigheden, indtil den fuldkomne himmelske Tilstand er
naaet (1 Kor. 13, 9. 10. 12). Tungetalen er sikkert ikke i Biblen
tillagt liden Vigtighed. Dette kan ikke være Tilfældet med nogen
af Aandsn »Gaver (EKor S1 0)3 A foragte Gaven er det
Samme som at foragte Giveren. Vi ønsker ikke i denne Vækkelse
at give denne Gave en ensidig Plads blandt det, Gud skænker
os. Vi ønsker blot at lade den genvinde og atter opnaa dens
retmæssige Plads, som Kirken bestandig nægter den. Skal vi da
betragte hine Kristne, som ikke har modtaget deres Daab, og
som ikke taler i Tunger, som om de var af ringere Værd?
Hvad det første angaar, da bevarer broderlig Kærlighed os
mod det (Rom. 12, 3—10. 16; 15E EnO DE Joh.
13, 12—17; 1 Kor. Æ02 2027 V aa saa langt fra
huse den Tanke, at de Kristne, som ikke taler i Tunger, skulde
være »ringere« end de, de gør det, men derimod aldrig
glemme, at det, vi opnaar, er en Gave af Guds Naade. Vilde Han
drage sin Hellig Aand tilbage, da var vi i os selv, fordømte og
kødelige. Vi vil naturligvis nemt kunne mærke, dersom vore
Brødre kæmper for at opnaa en bestemt Hensigt eller Erfaring,
men dette vil kun kræve Sympatetisk Bøn og Hjælp, ikke den
Stolte Dadel: »staa for dig selv, kom ikke. nær til mig, for jeg er
mere hellig end du!« Saadan en Aand er det, Herren siger om,
at den er »en Røg i Hans Næse.« Den Aand, der udelukker,
er fuldstændig forskellig fra Pintsens Aand. Vi skal ikke skille
os ud fra vore Brødre og Søstre, fordi vi har andre Meninger
om forskellige Ting, selv om disse angaar Daabens ydre Tegn.
Vi maa færdes sammen og lære af hverandre.
Paa den Maade vil Legemet vokse sin Vækst i Visdom og
Kundskab.
Hvor guddommelig Kærlighed gennemtrænger Mænds og
Kvinders Sjæle, ligegyldigt hvilket Samfund de hører til, hvilken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
