Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stundom rørende. Således engang om et
forlat, forkommet kuld af rype-unger, han med
hænderne havde plukket sammen en for en i
lyngen, hvor de løp om i sin første dun; han
bar dem hjem »i lua si«. Han fortalte det
så lyng-friskt fra fjællet, så ægte, at tårerne
kom dem i øjnene. Slikt inspirerte ham. Midt
i de villeste historier kastede han så in et
fint, rørende drag.
Den måten, han altid omtalte sin far på,
intok også pigerne for ham; en blanding af
det snurrigste og ømmeste, bestandig mellem
at le og gråte. De vænnede sig til hans rå
billeder, hans saftige sprog; det kunde ikke
undværes; det gav den egne farve-virkning,
som ofte forskrækkede dem, men fortryllede.
Tomasine og væninnerne gjorde sig ikke rede
for det annerledes, æn at der tilsist ikke var
nogen, som syntes dem at kunne ’fortælle,
uten han.
Tomasine mer æn de andre. Hun følte,
som det også var, at alt gik ut på ]at more
henne.
En dag, de tilfældig var biet alene, gav
han henne en historie om en lods-enke, til
hvem han i de dager med ihærdighed samlede
penger. Han så, at Tomasine syntes om ham
for det, og uten nogen overgang sa han til
henne, at for ham var hun, frøken Tomasine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
