Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
plyndret for sine klæder, sin ungdom, sin
selvagtelse, skælvende for sit liv, — hun havde
husket på, at samtidig sat John Kurt til
middag i byens beste selskab. Hvis selskabet
ikke havde godkænt John Kurt, så havde
aldrig hun, hvor uerfaren en institut-frøken hun
æn var, nu sat der. De havde næsten
enstemmig utleveret henne, — det var ordet. Og
hvis hun ikke mistok sig, så havde de dog
holdt af henne og havt agtelse for henne! Hun
vilde ikke se dem mere! Havde hun været
fri, så havde hun rømt landet.
— — Hennes egen skyld? Hun så den,
så den! Hun vilde ikke mere vise sig for
folk.....
— — Nu var hun fri! Men nu var der
noget nyt, som bandt; en forfærdelig uvisshed:
— var hun med barn, eller var hun ikke?
Hun skulde kanske, hun også, sætte in i
værden et vanvittigt mænneske? For nu, han
var borte, var det henne en trang at tænke,
han havde været gal, — som flere af hans
slægt. Skulde nu også hun føde noget,
sammensat af alle mulige slags? Og siden være
bundet til det hele livet? Fordi de der nede
i byen havde overlat henne? Og hun ikke
havde forståt sig selv?–Hun blev i nogle
uker til en skygge af, hvad hun nylig var.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
