Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den fri hånd mot bordet: »Mig bå, mama;
mig bå!« — og det med den mest insmigrende
røst og mine, som han ejede.
Hun tænkte, det var best at slå sig døv,
og gav sig ifærd med at klippe papir-lapper,
som hun med gummi klæbede over de
iturevne blad-stykker; det var et langsomt
arbejde, og imens stod han og bad og tiggede
og små-stampede og strakte sig: »Mig bå,
mama; mig bå!« — Han slutter vel engang,
tænkte hun; men hun blev færdig med sit, og
han holdt på.
Hun længtes svært efter at komme bort
fra hans selskab og in i bokens igen; det var
jo unægtelig morsommere. Men sint vilde
hun ikke bli, — og så gav hun sig til at blåse
fløjte; d. v. s. hun bevægede fingrene som på
enpiccolo-ft.ø]te og blistrede til; det var noget,
hun havde øvelse i. Han tagg og tøjede i
hennes kjole, og hun svarte på fløjten.
Herunder blev hun munter; og munterheden steg,
da han blev sint ogropte »nej! nej!« til
fløjtespillet og gråt og slog henne; fløjte-spillet
blev meget kvikkere. Han sluttede ikke, hun
sluttede ikke; de kurt’ske ånder var i alle
kroker og sprækker.
Da kastede han sig baklængs i gulvet,
trommede, trommede med sine hæler ogramskrek.
Hun fløjtede ænnu, men mattere; for hun følte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
