Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Augusta var ualminnelig stor og stærk for
sin alder — hun var vel ét år ældre æn
Tomas —, og nu, da Tomasine fik henne bort
til sig og talte med henne, forundredes hun
over dette barn. Der lå en klarhed i øjne
og i panne som på en voksen; også hennes
tale var bare klar. Hun var en motsætning til
hennes egen nervøse rød-top, der aldrig gav
tre spørsmål om samme ting, men for
gnistrende fra det ene i det andre, — hun var en
velgørende motsætning utvortes og invortes.
Lille Augusta blev ikke færdig med at spørge,
før alt var grejt;’først da tok hun rolig fat på
det næste, som kunde være nævnt. Hennes
hænder var runde og dog faste; hans var magre,
fregnede, urolige intil i formen. Hennes hår
var mørkt og umådelig svært; desuagtet lå det
så bløtt i fletten; hans stod og stak ut med
røde buster, det vokste likesom i flækker;
aldrig orden at se i det, så hun netop nu havde
klippet ham snau. Han var knoket og mager;
hun så fyldig, men af megen sund kraft.
Tomasine huskede sig selv som barn; hvorfor
var ikke også hennes blet slik? Hun kænte
noget likt misunnelse. Tænk, den lille
fløjels-jakke, Augusta bar, var uten plet, og ænda
var den slet ikke ny; Tomasine lette så længe
efter en, til hele jenten syntes henne solid,
lubbent fløjel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
