Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Noget længer hen i skipper-krigen, nemlig
like mot feriernes slutning, spredte sig over
byen, at den elskelige Emilie Engel, alle de
fattiges væn, alle mænneskers væn, var opgit
af lægerne.
Fru Rendalen havde til alt det annet havt
stigende samvittigheds-nag for fru Engel; — nu
traf efterretningen henne som et svime-slag.
Af alle skolens elever havde — like siden
Augusta Hansen —• ingen været som Emilie
Engel; så vakker, så forstandig og god. Til fru
Rendalen havde hun sluttet sig som til en mor,
havde også givet henne (og alene henne) sin
fortrolighed, da hun blev ulykkelig, —
ulykkelig, fordi hun elskede den, som bedrog henne.
Hele byen havde længe kænt, hvad hun først
fik vite i de siste år. Det var Emilies lidelse
mer æn noget annet, som havde gjort fru
Rendalen så glad over, at Tomas »tok alt med«,
som hun kalte det.
Og nu?
Hværken hun eller Tomas var i et
øjebliks tvil om, at alle vilde lægge det ut så, at
Tomas Rendalen ved sin råhed havde dræpt
henne. Bitterheden vilde vågne igen med
øket styrke. Fru Rendalen havde ikke fåt lov
af lægen til at tale med henne; doktor
Holmsen havde på sin uvorne måte sagt, »at hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
