Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for hennes begavelse og med sin trang til
overdrivelse forsikrede, at Nora »bare var ånd«;
at Noras musik »rent bortførte en«; at hennes
flyvende ord »alle ramte hodet på sømmen«,
— ja, se, det var noget! Det vilde hun med
umættelig slukvornhed ha mere af og dyrkede
dette vænskab. Tora Holm gjorde bestandig
flere opdagelser; fræmfor alle den, at Nora
altid havde ret; selv når hun mot andre havde
været lunefull, heftig, ja, selv når hun havde
havt sine små anfall af utroskab, . . . Nora havde
ret; beständig ret — i grunnen.
Da gik det op for Nora, at Tora Holm
var den første, som nogensinne helt havde
forståt henne. Tænk, at en fræmmed, en, som
så med nye, upartiske øjne, straks opdagede
dette!
Jo innerligere disse to omgikkes, jo mere
begavede blev de. Toras ævne til at fortælle
historier »var det første, Nora kænte til.« Hun
samlede alle sine omkring henne for at høre
på, — og da gik det! Eventyr og romaner
om hværandre; — hvad havde ikke Tora
altsammen læst, hvad huskede hun ikke! Af
Tusen og én nat — ikke uttoget for børn, nej,
de ægte — kunde pigerne høre op igen det
samme likesom små barn. Ved siden deraf
elskede de virkeligheds-billeder, som ikke var
højere, æn at de kunde række dem; dog måtte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
