Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Milla nogen ved døren; det bankede også.
Hun åpnede så vidt, at hun kunde smyge ut;
om lit kom hun in igen og fortalte, at hun og
Anna Rogne havde aftalt at gå i kirke; men
nu havde hun undskyldt sig med hode-pine;
det var rigtignok den andre søndagen, hun
gjorde-det; men det fik ikke hjælpe. Milla
havde ondt af Tora; hun nærede oprigtig
godhed for henne, det viste sig nu. Hun lovede
ikke at ta det fortrytelig op, hvad Tora så
måtte finne på for at stå sig godt med Nora
og hennes mange væninner. Milla var
virkelig søt.
Tora havde ikke mere tid æn at omfavne
og kysse henne for det; hun måtte vise sig i
kirken. Men kunde hun ikke få lov at komme
igen i eftermiddag? Hvor var hun ikke nu
trøstet; men hun trængte til mere; hun var så
ræd; hun måtte få overlægge alt med henne.
Milla bad henne komme igen, straks hun kunde.
Efter kaffe var hun der, og Milla hviskede,
efteråt hun havde stængt af, og idet hun la
armen om hennes hals, at nu skulde hun gøre
henne en glæde; hun trodde i alle fall, det
vilde være henne en glæde. Ingen, absolut
ingen annen havde hun vist, hvad nu hun
skulde få se. »Det skap der —«
»Det skap der —?«
»Engang har det været mit dukke-skap.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
