Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Hvad skal jeg gøre, Tinka? Ved gud, jeg
er ked af det selv. Ja, du tror det ikke? Men
det er sant. Især nu, siden Milla også tilbedes,
— isch, det er ækelt at se på!«
»Det er vel bare, for det er Milla, det, og
ikke dig?«
»Nej, ved gud, Tinka!« — hun rejste sig
på albuen.
»Tora har gjort så altfor meget af
det, så nu er jeg ked. Jo, jeg er! Og tænk,
at nu er hun hos Milla!« Hun kastede sig ned
igen og gråt af harm og skam.
Hun rejste sig pludselig: »Men jeg må
komme bort fra dette. Det er væmmeligt-, jeg
foragter mig selv! Du vét ikke, hvad jeg har
tænkt siden imorges! Hjælp mig, Tinka! Du
er den eneste af dem alle, som er sanfærdig
mot mig.«
Tinka sat urørlig. Nora kastede sig ned
igen, vendte sig bort og gråt.
»Jeg kan ikke forstå det,« sa endelig
Tinka, »at du, som sværmer så for —«
»Bruk ikke det ord!« af brøt Tora henne,
idet hun viste det bak sig med hånden; »det
er blet så væmmeligt, siden Milla også bruker
det. Milla »sværmer« også! Kan du tænke
dig noget så . ..«
»Ja, ja; jeg skal ikke sige »sværme« . . .«
»Nej, gør endelig ikke det —!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
