Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vognen kom tilbake uten Anna; »hun
havde hode-pine.«
Tora så på Milla, og Milla på Tora; dette
var tak for sist. Det forstemte dem alle en
stund;— men da de huskede på, at så kunde
de jo ta fræm igen dukkerne, lot de tre
gæster sig snart trøste.
Så snart de atter sat i arbejde, falt
samtalen naturligvis på Anna; ingen af de tre likte
henne; de fant henne kunstig, prétentieuse11,
som Tora sa med tilspisset fransk uttale; Anna
strævede med at finne en særegen form; det
skulde være så gruelig rigtigt, alt hvad hun sa
eller gjorde. Men alle var enige om, at hun
skrev godt; der passede dette. Så kastede de
sig spottende over hennes religiøse sværmeri.
Om det første havde Milla intet sagt; om det
siste nøjede hun sig med at sige, at hun måske
havde lit for meget af det.
Nora var den første, som forlot bordet;
hun holdt ikke ut længer; hun måtte ha lit
musik, sa hun. Erards piano blev prøvet; Milla
var bange, det var ikke rigtig stemt, og det
var det heller ikke; men hvilke toner! Nora
sang, mens de andre stelte med dukkerne; så
vilde hun også ha Tinka op; men Tinka vilde
først ikke forlate sin blå dukke; det endte
med, at også Milla bad henne. De havde
sunget et par nummer, da det bankede på;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
