Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
værdig for fræmmede, så at bare en fræmmed
viser sig, så lyver hun. Og så mener jeg
sådant som, at er der noget ubehageligt ved at
gå den like vej, så gør hun straks en omvej;
hun gir en skin-grun, forstiller sig. Skal hun
gøre noget, og har ikke længer lyst, ja, så får
hun hode-pine; kommer nogen, som ikke er
gærne set, ja, så har hun gåt ut, skønt hun
sitter i daglig-stuen. Det generer henne ikke
i minste måte at bruke sin tjenestepige, sin
datter, sin væninne til at lyve for sig, når hun
ikke selv kan.«
»Nogle damer — måske er det forholdsvis
mange — har i den grad vænnet sig til at gi
urigtige grunne, eller til at gemme bort de
rigtige, i det hele til »at finne på«, at de gør det
uten noget tryk utenfra; de behager sig i det
som i et slags koketteri.«
»Dersom det bare var i forhold til
mæn-neskene; men det er også i forhold til gud.
Herom skal jeg citere en forfatter. Han siger:
,Det er vanskeligt at dømme om kvinnens
religiøse tro, sålænge religionen er hennes
eneste åndelige interesse. Men når man ser
hundre, to hundre, tre hundre damer om én
mode-præst, så aner man uråd. Den letteste
måten at tænke på er jo vistnok at gi sig hen
til en annens ord; men ænnu lettere kommer
man fra det ved at sværme for ham selv, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
