Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men den lærerinne, som havde afløst
frøken Lote i tegning, forsikrede, at hvis hun ikke
havde sin mor at forsørge, så var også hun
gåt for længe siden; hun holdt ikke hans
idelige tilrettevisninger i barnenes påhør ut. Han
var en utålelig tyran; således og ikke
annerledes måtte det være in i det minste. Han
havde gjort henne så nervøs, at hun skalv,
bare hun hørte ham i gangen. Også hun gråt.
Den opskræmte fru Rendalen henvendte
sig hastig til de andre; hvad var dog dette?
Lærerinnerne i sprog, hennes elever, fra de
var små, hennes gode væninner, som ved
hennes hjælp havde utdannet sig videre i
utlandet, måtte tale. Ja, de mente jo nok, at
Rendalen selv ingen anelse havde om, at han
»tilretteviste«, like så lit som om, at han støtte
nogen ved at gripe in, så barnene mærkede
hans store overlegenhed; — men visst var det
ofte krænkende. Han var så ujævn, både mot
lærerinnerne og mot barnene; han tok ikke de
samme tilfæller på samme måten; altid efter
stemning. Deres mening, og den tiltrådtes af
alle, var, ’at han ikke kunde kalles skikket til
at styre en skole. Selv miss Hall, som ellers
intet havde at klage, var enig i det.
Fru Rendalen bad dem for guds skyld
betænke sig; de måtte dog ikke ville vælte
skolen over ende? Hun var meget bevæget og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
