Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Allikevel kom kampene, og hans ubændige
naturel bestod dem ikke alle heldig. Men
hværgang grepes han af en skamfølelse for sit
ideal, som blev til rædsel, — hin dype rædsel,
moderen havde følt, da hun bar ham under sit
hjærte. Hun havde ofte skildret den med
stærke farver; men det var for intet mot, hvad
han oplevede; den var forfærdelig. Den jog
ham tilbake i hennes fortrolighed; den gjorde,
at han usvigelig holdt denne fortrolighed fast.
Mellem disse to var det ramme alvor; de havde
et livsmål sammen.
Kanske havde han stormet henne,
livsmålet og rædselen med over ende, hvis lians
sanselige forelskelser havde samlet sig om og
været fastholdt af en enkelt; for der var en
vill energi i ham, som da havde klamret sig
til en annens. Men den arvede uro i hans
natur lot det ene intryk blænde det andre;
rædselen fik tid til at komme imellem med
altid større magt, — og blev tilsist den
stærkeste. Livsmålet var reddet.
Fra han helt havde sejret, utviklede sig
noget jagende abstrakt. Det havde altid været
der; det minnede om hans fars billed-trang,
hans lyst til at ta tingene i stort.
Hans studier forceredes; — aldrig én ting
ad gangen, men skinsykt det ene i det andre.
Havde eksamens-fagene ikke i så særegen grad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
