Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stanse af penge-mangel. Til næste sommer
trodde hun at kunne ha råd til at gå ivej.
»Gud vét, hvor jeg da er!« svarte han og
pilte afsted.
Om jeg taler likefræm til lærerinnerne,
tænkte hans utrættelige mor; om jeg far dem
til at be ham om forladelse? Hun samlede
dem en dag like før jul og fortalte dem —
og blev straks bevæget ved det —, at hennes
søn nu gentagende havde lat ytringer falle,
som tydede på, at han vilde rejse.
Der blev en stund forskrækkelse.
Endelig tok frøken Lote ordet, da alle begynte at
stirre på henne. Hun havde ikke ment det
så; — hun havde bare ment, — hun havde
slet intet ment, men været så frygtelig
nervøs. Hun trodde, han ikke var tilfreds med
henne. Lærerinnen i tegning og hånd-arbejde,
en lang blond en med godt hode, blev så
het. Dette med den spencer’ske tegne-metode,
som Rendalen havde inført, var ikke grejt i
begynnelsen; men han var også over henne
bestandig. Allikevel burde hun ingenting ha
sagt; nej, det burde hun ikke. Hun gråt.
Lærerinnerne forsikrede alle om sin
tak-nemmelighed; han havde jo set og hørt så
meget i hvært fag. Men det var så lejt, at
han behandlede dem . . . som ingenting.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
