Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hun nu til Milla, og det gjorde godt. De
besluttede at følge Milla hjem; hun tok Tora
under armen.
»Nu begynner onde dager for mig,«
hulkede Tora.
»Men jeg kommer jo igen, Tora!«
Tinka skændte på henne for hennes
over-spænthed. Den holdt nemlig på at drive det
hele over i karikatur, så den generede. Men
det var ikke første gang med Tora.
Da de tok farvel foran Millas dør, sprang
Tora efter oppå trappen og in i gangen; det
kunde aldrig bli nok. Der inne i gangen tok
hun op en æske, som Milla straks kænte; i
den lå hennes eneste klenodie, et arvestykke
efter hennes onkel, som i sin ungdom havde
bragt det med fra Kalifornien; det var små rå
gull-stykker lænkede sammen til en svær kæde;
et pragt-stykke. Hun trykkede det i Millas
hånd; selv havde hun aldrig båret det.
Men Milla vilde på ingen måte berøve
henne det; hun visste ikke engang, hvorledes
hun skulde retfærdiggøre et slikt skridt for sin
far. Hun afslog det med bestemthed, tilsist
koldt, så Tora krænkedes og styrtede afsted;
men Milla hentede henne in, holdt henne,
tvang henne op til sig, kyssede henne. Trodde
hun ikke, Milla skønte, hvor stort det var, det,
hun vilde? Men, det var en samvittigheds-sak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
