Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pede, — da døren blev skøvet helt op utenfra;
på trappen stod en ung man i hvite ben-klæder,
marine-officers frak og do. hue. Han lo, og
han hilste. Han hilste, og han lo. Det var
Niels Fiirst.
Bak ham, nede på gården stod Kaja
Grøndal under en lys hat og violet parasol. Hun
så praktfull ut. Også hun lo.
»Er ikke Elisa her?« spurte han. Ingen i
bægge øverste klasser het Elisa; ingen kænte
nogen Elisa på skolen.
»Nej, ikke Elisa,« sa han; »Olava?«
Heller ingen Olava i bægge øverste
klasser. Olava? Ingen kænte nogen Olava på hele
skolen. Han brydde sig pokker om, at alle
forstod, det var skøj. Han så på dem i deres
gymnastik-dragt, — fra den ene til den andre
—. Bægge hænder havde han fulle af
blomster; han måtte lægge dem, han bar i højre,
på brystet og trykke til med venstre arm, når
han vilde hilse. Også fru Grøndal bar
blomster. De havde åbenbart netop køpt, og så
havde han med det samme hørt, at nu
gymnastiserte bægge øverste klasser, og det vilde
han se.
»Undskyld,« sa han; »kanske var det
Petra, hun het? — Eller kanske var det slet
ikke her, hun var?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
