Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de andre vilde ikke forstå mig: jeg var
lyksalig. Kanske er det profant, æn-og syndigt
at bruke dette ord i denne forbindelse; men
sant er det. —
Vét du så, hvad kongen sa? »Velkommen
til mit hjem, frøken!« på det skønneste, mest
velklingende norsk, jeg har hørt.
Dronningen smilte. Hun spurte, hvad by
jeg var fra. Kongen svarte for mig. — »Hvad
heter præsten?« spurte dronningen. — »Karl
Vangen,« sa jeg; men det var galt; jeg skulde
jo ha nævnt provstens navn eller overhovedet
de ældre præsters. — I det samme hilste
kongen på min far, som stod der sammen med
Fiirst, og så sa han: »Jeg finner, at løjtnanten
har en utmærkt smak.« Nøjagtig så falt
ordene, det ene efter det andre. Jeg har tænkt
på dem ofte siden; for de viser jo, at Niels
Fiirst har talt om mig på disse høje steder.
Jeg visste ikke, at de kunde underholde sig
med noget så småt.
Så gik vi tilbords. Den samme elegante
hærre førte mig. »Nå?« sa han på svensk, og
jeg skyndte mig at svare, at jeg var
begejstret. »Det blir alle,« forsikrede han. Vi
satte os ikke; men gik, som vi vilde, og
nu kom den ene og lot sig forestille for mig,
— tænk du! — den ene efter den andre.
Den ene var greve, den andre baron; en var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
