Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
in fra bægge kanter. Så slog hun igen, og
det blev stilt. Hun sa:
»Tora Holm har lagt i nerve-feber.
Luften herinne blev for kvalm, og det, som blev
sagt, gjorde henne ræd. Og—-og—og. Ja,
nu skal miss Hall komme.«
Hun sa det siste, fordi hun ikke visste
noget annet at sige; hun styrtede afsted for
ikke at briste i gråt allerede herinne.
Men miss Hall kunde ikke komme, og
enden på det blev, at fru Rendalen måtte
derin og op på katedret:
»De får unskylde; miss Hall må være hos
den syke. Jeg må for en del ta skylden for det,
som er hændt, på mig. Frøken Holm, så syk
hun var, burde ikke fat sitte her i denne
trængsel. Heller ikke var jeg tidlig nok
opmærksom på henne; æmnet optok mig ganske.
Det er også på tide, at alle vi, som har med
opdragelsen at bestille, engang gripes af dette.«
Hennes røst dirrede, hun var hvit som sin
kappe; hun gik uten at ænse dem, som vilde
tale med henne.
Men inne i fru Rendalens sove-rum stod
Nora og trykte sig op til Tinka og skalv og
gråt. Tinka var fortapt. En gløttede in fra
døren i gangen. Da ingen forbød det, kom
hun stille in; hun så på dem med store
forskende øjne; det var Anna Rogne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
