Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jo, Gud, jeg kan for det, ogsål« — og in i
den villeste gråt.
Fru Rendalen kom nu allikevel. Så snart
det nyttede, sa hun: »Tag det ikke så, mit
barn! Vi skal ikke forlate dig for det.« Dette
syntes at berolige henne; men da fru
Rendalen yttrede, at her måtte uopholdelig gøres
noget; hun måtte tale med sin søn om det,
da brøt det løs igen.
»Nej, nej, nej! A, Gud, nej, nej!« hun
blev som rasende. —
»Menkære Tora? Du vét selv, hvorledes det
står. Detrøatil; for dette vil gå ut over . . .«
»Jeg vét det, jeg vét det! Men ingenting
til ham! Ikke ænnu! Nej! Jeg vil først komme
af vejen! Sig ingenting! Det behøves ikke!«
Hun rasede, og hennes røst var så
hjærte-slitende, at alle de andre kom ilende. De
vilde stilne henne ved at holde i henne; men
hun så dem vist ikke. Hun fridde hvær gang
sine hænder og sit hode og væltede sig og
gråt og bad, de måtte tie, tie, tie! Under
dette kom Rendalen.
Han havde tilfældig åpnet til
bade-rummet og hørte straks gråten og jammeren; han
trodde, det var i sove-rummet, og var gåt
derin over gangen. Nu stod han her.
Tora sprang op, skrek, — kastede sig så
fræmstupes med ansigtet i sine hænder. Fru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
