Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mest ut, som var lian inne i et stigende
selvplageri; og deri tok de ikke fejl.
Nu igen kunde han med en Kierkegaard’s
kunst finne ut, at havde han ikke været, så
havde hans søster levet lykkelig. Så havde
hun havt formuen og en opdragelse derefter.
Så havde ikke det i hennes arvede anlæg fåt
magt, som nu førte i vanvid.
Eller han tænkte sig søsteren opdraget
sammen med sig selv, med Augusta, med alle
de andre piger her i haven og skolen. Du
evige, disse fræmmede havde ret og adgang,
bare ikke hun, hans søster, hans fars datter.
At hans mor med rolig samvittighed kunde
betale fra sig denne uafviselige pligt, — og det
med nogle fattige daler om måneden! Aldrig
kænne sig krævet for mere! Hvilken
forbrydelse er ikke begåt mot den ulykkelige! Og
ikke engang forstå det!
Midt under dette kom begivenheden med
Tora. Moderen vilde tale med ham. Første
gang, som vi vét, blev hun afbrutt. Men da
Tora sov, gik hun in og betrodde ham alt.
Han overskuede straks bærevidden af det
for skolen, væninnerne og sig selv og falt i
et slikt raseri mot Niels Fiirst, som han heller
ikke elskede fra før af, at det best kan tegnes
med hans egne uttryk: »Havde jeg havt ham
her, skulde jeg med disse mine to hænder
26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
