Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 4
Aleksander Dmitrijewitsch syntes at
være meget lykkelig. Efter i saa mange
Aar at have maattet leve ene med en syg,
barnløs Kone,~havde han nu en hel Fa-
milie, ved hvem han hængte med hele sit
Hjerte. Han følte en Glæde, som han
tidligere næppe havde drømt om.
Ogsaa sine Tvillinger elskede han ømt.
Tit traadte han hen til dem, naar de sade
ved Tebordet, bøjede sig over dem, lagde
Armen om deres Hals, (de sade altid ved
Siden af hinanden) sagde nogle kærlige
Ord til dem og kyssede dem.
Men der var ofte et Anstrøg af Vemod
i hans Stemme, naar han ytrede: »Naa,
sæt ikke saadant et bedrøveligt Ansigt op;
det bliver nok altsammen godt,« hvoraf
man mærkede hans Sorg over, at de ældste
Børn ikke vare saa heldige.
Tvillingerne begyndte da at smile und-
seligt og blive lidt livligere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
