Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
Dunjascha forsvandt snart fra Spise-
stuen, men havde først paa Ludmilas Be-
faling slukket Lyset i Entreen.
Jeg vedblev at gaa uroligt op og ned
ad (julvet uden at kunne komme til Ro.
»Aa, denne Tilstand! Hvor den piner
en, og hvor det smerter at føle sig som
et Dyr, at mærke, hvorledes det dyriske
faar Magt over alt det menneskelige i os,
over vort hele Væsen, hvorledes det be-
døver og dræber vor Fornuft, vor Men-
neskelighed. Kan man da virkelig ikke
besejre, forjage, tilintetgøre den? Det er
dog tor ynkeligt, for nedværdigende.«
Snart var der ganske stille i Huset;
ogsaa Dunjascha var gaaet i Seng. Vi
vare ganske ene. Jeg hørte mit Hjærtes
h.iftige Slag. Jeg vidste ikke, hvad der
videre vilde ske og ventede.
»Men det maa dog faa en Ende,«
Det gamle Kollegiehefte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
