Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
synke saa dybt, at kun et rent Tilfælde
redder os og aabner vore Øjne.«
Jeg var færdig med min Paaklædning
og gik ind i Kontoret.
Ludmila hvanowna stod tavs støttet
mod Væggen og ventede mig. Hun be-
gyndte at tigge mig om ikke at rejse med
det samme, men vente til næste Morgen.
Hun syntes at være frygtelig angst og talte
med sagte, skyldbevidst Stemme. Hendes
Angst gjorde Indtryk paa mig; jeg fik ondt
af hende, skønt hun endnu bestandig fore-
kom mig usigelig frastødende.
»Hun har Ret, hvorfor skal jeg gøre
hende Skade, og fremfor alt, hvorfor for-
urolige den stakkels Mand ved at vække
hans Mistanke. Jeg kan jo lige saa godt
rejse i Morgen. Det gør dog ingen Forskel.«
»Nu vel; det vil jeg; jeg rejser først
i Morgen,« sagde jeg.
Ludmila hvanowna traadte stiltiende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
