Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. A. Munchs fortale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORTALE
XVII
mindre ind i Norges egen Historie, end de virkelig gjøre. Af samme Grund har
jeg ogsaa forsøgt at give en fuldstændig Udsigt over de fornemste Vikingetog
og de ved Vikingetogene stiftede Koloniers videre Skjæbne. Hvad Island angaar,
da maatte det saa meget mere blive mig nødvendigt at dvæle ved dets
Sagaberetninger, som det ligger i min Plan at meddele enhver os opbevaret Efterretning,
der kaster Lys paa Folkelivet og Kulturudviklingen, om den end ikke griber
synderligt ind i Statshistorien. Kunne de i de islandske Sagaer opbevarede
Beretninger end for største Delen alene siges at angaa Familiehistorier, saa fremstille de
dog Folkelivet og afspejle den i Norge og paa Island fælles Folkecharakteer med
en saadan Troskab og i en saa rig og mangfoldig Afvexling, at de af denne Aarsag
ofte besidde langt større historisk Interesse, end mange Fortællinger om vigtige
Statsbegivenheder. Jeg har overhoved foresat mig, ved enhver Lejlighed saa
vidt muligt at lade Sagen selv tale, og at give Læseren saa fuldstændige og levende
Billeder af de enkelte handlende Personers ydre Fremtræden, deres Omgivelser,
og deres hele Maade at tale og virke paa, at han ej skulde behøve nogen
vidtløftig særskilt Fremstilling af Skikke og Sæder, eller nogen særegen saakaldt
Kulturhistorie, idet han nemlig under Læsningen efterhaanden selv skulde kunne danne
sig bestemte og sande Forestillinger derom. Derved haabede jeg og, at
Fremstillingen selv vilde vinde i Livlighed og blive desto mere underholdende. At jeg derfor
paa mange Steder lige frem har udskrevet Sagaernes Ord, vil man finde i sin
Orden: det var umuligt, at fortælle Begivenheden bedre eller mere charakteristisk.
Hvorledes Verket paa den Maade allerede er voxet og fremdeles vil voxe op
til et større Omfang, end fra først af paaregnet — forsaavidt det var muligt, her
endog med en Skygge af Sikkerhed at anstille nogen Beregning, — vil man let
kunne forstaa. Hertil kom ogsaa en anden Omstændighed, der tildeels kan siges
at være egen for den norske Historiographi paa dens nuværende Stadium. De
fleste øvrige europæiske Landes Historie har allerede i en saa lang Tid været
Gjenstand for de Lærdes kritiske Undersøgelser, at der er vundet et nogenlunde
sikkert Grundlag, hvorpaa man kan bygge og hvortil man kan henholde sig som
noget Givet, der forudsættes, og ej længer trænger til at bevises. Et saadant
Grundlag er ikke til for Norges Vedkommende; ja man er endog værre faren, end
om Norges Historie havde været aldeles ubearbejdet, thi der har i Tidens Løb
ved Misforstaaelser, Mangel paa Kritik og Kildestudium, og overhoved ved
Overfladiskhed i den hele Behandling, i Fremstillingen af Norges Historie, fornemmelig
Oldhistorien, indsneget sig en Mængde Vildfarelser og vrange Meninger, der fra
de Lærdes Skrifter have fundet Vejen til Skole-Kompendierne, og derfra saa at
sige til Folkebevidstheden, af hvilken de kun med største Møje lade sig udrydde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
