Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
KELTISKE LEVNINGER
og med Levninger af brændte Lig, nedlagte med Vaaben, Huusgeraad og Smykker,
de sidste Stundom af Guld1. Af Bronce-Oldsager have enkelte, dog yderst faa,
været fundne baade i de nordlige og sydlige Egne af Norge, og af Gravsteder fra
Bronce-Alderen har man inden Norges nuværende Grændser kun stødt paa to, men
alene paa den sydvestlige Kyst, og fra Bronce-Alderens sildigste Tid; Bohuuslen
derimod, som for 200 Aar siden endnu var en Deel af Norge, slutter sig med Hensyn
til de der forefundne Levninger fra Bronce-Alderen til Sydsverige. Heraf er man
vistnok berettiget til at slutte, at, med Undtagelse af Bohuuslen, har Norge ikke
været beboet af noget broncebrugende Folk, eller har med andre Ord, ej haft
nogen keltisk Befolkning; thi de løse, enkeltviis forefundne Levninger, hidrøre
snarere fra Handel og Bytte, eller vel endog fra senere indtrufne Tilfældigheder,
end fra nogen fast Beboelse, og de enkeltstaaende Gravsteder forklares bedst
ved Skibbrud eller tilfældige Handelsbesøg paa Kysten. En fuldstændig
Befolkning vilde have efterladt sig Gravsteder og andre Levninger i ligesaastor Mængde,
som de forefindes i Danmark og Sydsverige.
4. Nordmændene og den germaniske Stamme.
Naar man undtager Højfjeldstrækningen, paa hvilken enkelte Hobe af Finner
sværmede om med deres Rener, var Norge altsaa ubeboet og idetmindste
ube-bygget lige indtil vore Forfædre tog det i Besiddelse. Naar og hvorledes dette
skete, kan kun tilnærmelsesviis og ikke med fuldkommen Vished, skjøndt dog
med nogen Grad af Sandsynlighed, angives. Men for at dette kan skee, bliver
det nødvendigt, nærmere at betragte det norske Folks Stammeslægtskab og øvrige
ethnographiske Forholde.
Ligesom Norge (Norövegr) betyder «den nordlige Vej», saaledes betyder
«Nordmænd» kun «Mænd fra Norden», eller «Mænd mod Nord». Navnet tilkj endegiver
altsaa kun at det dermed betegnede Folk boer nordligere, end dets
Stamme-beslægtede, og man maa derfor nærmest antage, at det er opstaaet i Norge selv,
altsaa under eller efter Indvandringen. Ligesaalidt som man kjender Norges
ældre Navn, — om det ellers havde noget — før denne, ligesaalidt kjender man
Nordmændenes ældre Navn — om de ellers havde noget — førend de satte Foden
paa Norges Grund. Sproget viser, at Nordmændene høre til den samme
Folke-Klasse, hvortil Danske, Svenske og Tydskere henhøre, og som man med et
Fællesnavn kan kalde den germaniske; denne deler sig i to Stammer, den nordiske og den
tydske, eller, som nogle holde det for rigtigere, i tre, den nordiske (nordgermaniske),
1 Worsaae, Danmarks Oldt. S. 72—77.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
