Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PYTHEAS
11
hvor de allerførst omtales hos græsk-romerske Forfattere, med de dunkle Sagn,
som de selv have opbevaret om deres Udvandring fra Urhjemmet og deres
Bosættelse i deres nuværende Hjem.
6. Grækernes og Romernes Efterretninger om Norden.
De ældste Efterretninger, man har om Norden og Germanerne, ere de
Brudstykker af den massiliske Græker Py theas’s Rejsebeskrivelser, som meddeles af
den græske Geograph Strabo og den romerske Naturhistoriker Plinius1. Pytheas
gjorde omkring 320 f. Chr., som det synes, tvende Sørejser til Nord-Europa, besøgte
Britannien, som til det mod det yderste Norden liggende Thule, og berettede tillige
om andre Egne ved Oceanet, fornemmelig Ravkysten. Men uheldigviis ere hans
egne Beretninger tabte; hvad Strabo og Plinius meddele, er saare ubetydeligt,
og Strabo meddeler det ovenikjøbet med det ubeføjede Tillæg, at han anseer
Pytheas for en saare løgnagtig Mand, og hans Angivelser uefterrettelige.
Py theas’s Beretning om Thule indskrænker sig dertil, at det laa 6 Dages Sejlads
i Nord for Britannien, een Dags Sejlads fra det fæstede eller sammenløbne (d. e.
frosne eller halvfrosne) Hav, der af Nogle kaldtes Mare cronium, et Udtryk der
ej kan forklares af Græsken eller Latinen, og som man derfor har søgt at forklare
af det kymriske croni, samle sammen, ligesom Iishavet endnu paa Irsk eller Gaelisk
kaldes muir-croinn (egentl. det sammenløbne Hav, hos Plinius Mare concretum).
I disse Egne var der hverken Land, Hav eller Luft, men en Blanding af alle tre,
ligesom en Lunge (gallertagtig Materie), hvori alle Ting svæve, og som man ej
kan gjennemtrænge. Man skulde formode at Pytheas var kommen langt op mod
Norden enten paa den Tid, da Frosten indtræder, eller naar Isen løsner og danner
en blød Masse (Sjap-lis). Pytheas ansaa Thule for det yderste Land, og berettede,
at der om sommeren var uafbrudt Dag, om Vinteren uafbrudt Nat i sex Maaneder.
Da Pytheas umuligt kan have været saa langt oppe mod Nord, hvor denne
Fordeling af Dag og Nat hersker, nemlig under Nordpolen selv, maa Angivelsen, der
findes hos Plinius, enten grunde sig paa en Misforstaaelse fra dennes Side, eller
paa en hos Pytheas selv herskende urigtig Forestilling om at Thules yderste Ende
naaede op til Nordpolen. At Py theas’s Thule virkelig har været Norge, er ikke
usandsynligt, thi den opgivne Afstand fra Britannien passer godt, og Angivelsen,
at det skulde ligge i Nord for Britannien, er vel ikke at tage saa ganske bogstaveligt.
Paa den anden Side kan det dog heller ikke negtes, at Islands eller Færøernes
Beliggenhed stemmer endnu bedre med hiin Angivelse. Strabo, der anseer Pytheas’s
1 Strabo, I. p. 63, II. 114—115. IV. p. 201. Plinius hist. nat. II. 75, IV, 16.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
