- Project Runeberg -  Det norske folks historie / I /
61

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NOR OG GOR

61

viser sig at være upaalidelige, da man ikke længe kan tvivle om at de, idetmindste
i sin nærværende Skikkelse, ere sammensatte i en temmelig sildig Periode, og af
en Forfatter, der ej længer nøjedes med at nedskrive de rene Sagn, men bearbejdede
dem efter egne Hypotheser og Resultaterne af sin Læsning hos fremmede
Forfattere. Disse Optegnelser indeholdes i to genealogiske Indledninger, een til de
norske Kongers, en anden til de orknøske Jarlers Historie i det berømte
Saga-Haandskrift, der nu sædvanligviis kaldes Flatøbogen og er skrevet paa Island efter
ældre Originaler i Slutningen af det 14de Aarhundrede1.

Den ene af disse to Indledninger, nemlig den, der forudskikkes de norske
Kongers Genealogi, lyder i det Væsentlige saaledes:

«Fornjot hed en Mand, han havde tre Sønner, Hleer, Loge og Kaare; denne
sidste raadte for Vindene, Loge for Ilden, Hleer for Søen. Kaare var Fader til
Jakul, Fader til Kong Snæ, hvis Børn var Thorre, Fann, Driva og Mjall. Thorre
var en berømmelig Konge som raadede for Jotland og Finland; til ham blotede
Kvænerne for at der skulde komme Sne og godt Skidføre, hvori deres Aarsherlighed
bestaar. Dette Blot holdtes ved Midvinter, og deraf har Thorremaaned sit Navn.
Thorre havde tre Børn, hans Sønner hed Nor og Gor, hans Datter Goe. Goe blev
borte, og Thorre gjorde Blot en Maaned senere end han plejede, derfor kaldte
man sidenefter den Maaned, som da begyndte, Goe. Nor og Gor ledte efter deres
Syster. Nor holdt store Feldtslag vestenfor Kjølene, og fire Konger faldt for
ham, ved Navn Vee og Vei, Hunding og Heming; alt det Land underlagde han sig
lige til Søen. Nor og Gor traf sammen i den Fjord, som nu heder Norafjord. Derfra
drog Nor op paa Kjølene til et Sted kaldet Ulvemoar, derfra gik han gjennem
Østerdalene, Vermeland, langs Væneren og ned til Søen; alt Landet vestenfor
disse Grændser underlagde han sig, og det Land heder nu Norge. Ved Midvinter
kom de til Hedemarken, hvor en Konge herskede ved Navn Rolf i Berg, Søn af
Svade Jotun nordenfra Dovre og Aashild, Datter af Kong Eystein, der længe
havde raadet for Hedemarken. Rolf havde taget Goe og egtet hende, men da
hun hørte at hendes Broder Nor var kommen, gik hun med Rolf ham imøde, og
overgav Rolf sig i Nors Vold og blev hans Mand, hvorefter Nor begav sig til Gilde hos
sin Maag og egtede hans Syster Hadd, Svade Jotuns Datter. Derefter vendte
Nor tilbage til Søen, hvor han traf sin Broder Gor, som just var kommen nordenfra
det døde Hav og havde underkastet sig alle Øer, baade de beboede og ubeboede,
langs den Vej. Brødrene skiftede nu Riget mellem sig, saaledes at Nor skulde

1 De her nævnte genealogiske Indledninger kaldes sædvanligviis Fundinn Noregr eller Hversu Noregr
bygöist og ere oftere særskilt aftrykte, bedst i Rasks Udgave af Snorra-Edda, og i Fornaldar Sögur
Norör-landa, andet Bind.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:42:07 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/1/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free