Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
FUNDINN NOREGR
Navn, medens en yngre Bearbejdelse af samme Skrift, omtrent fra anden
Halvdeel af 13de Aarhundrede, ved at komme til Rolf i Berg, tilføjer, at han var Søn
af Svase (Svade) fra Dovre og gift med Goe, efter hvilken Maaneden er opkaldt;
og en endnu yngre, fra Begyndelsen af 14de Aarhundrede, fremdeles tilføjer at
Goe var en Syster af Gor og Nor, efter hvilken Norge har faaet Navn. Det er
her tydeligt at see, at Tillæggene i den anden og tredie Bearbejdelse tyde hen paa
Hovedpunkterne i de ovenanførte Fortællinger om Nor og Gor, men at Forfatteren
af den ældste Bearbejdelse enten ikke har kjendt disse Fortællinger, eller ikke
tillagt dem noget Værd. Men da man dog tillige veed, at Are Frode fik mange af
sine Efterretninger fra en Mand, der selv nedstammede i lige Linje fra hin Bød var
hvite1, og som saaledes var nærmest til at kjende sine Forfædre og deres Slægt,
saa vidner hiin Taushed, hvad Nor, Gor og Goe angaar, om at der paa Ares Tid
endnu ikke har været noget saadant Sagn til. Dette Sagn, hvis det overhoved kan
kaldes et Sagn, og ikke snarere en kunstigt sammensat Hypothese, kan følgelig
ikke være ældre end Midten af det 12te Aarhundrede, efter hvilken Tid ogsaa,
som vi i det Følgende ville komme til at erfare, de fleste af disse Hypotheser
bleve opgjorte. Hypothesen har især været uheldig i at udlede Norges Navn og
Norges Bebyggelse fra kvænske Høvdinger. Thi endog disses Navne ere, som
vi have seet, egte norske. Men Fornjot, som Jotun, maatte have sit egent lige
Hjem i Jotunheim, og Jotunheim havde man netop i det 12te Aarhundrede,
da man begyndte at give de gamle Myther en ethnographisk Forklaring, lagt i
Egnene omkring det hvide Hav, i hvis Nærhed følgelig ogsaa hans Descendenter,
Nors Forfædre, maatte høre hjemme2.
Men er end Beretningen saaledes ganske upaalidelig i det Hele taget, og kun
at ansee som en uheldig Hypothese, saa indeholder den dog umiskjendeligt visse
Enkeltheder, der neppe kunne være grebne ganske af Luften, men maa betragtes
som virkelige Erindringer, vedligeholdte i Sagnet fra de ældste Tider. Som en
saadan Erindring maa man upaatvivleligen først og fremst ansee den saa bestemt
1 Nemlig Odd, Sønnesøn af den islandske Høvding Sidu-Hall; se Fortalen til Snorres norske
Kongesagaer. Sidu-Hall var en Sønnesøn af Bødvar, se Landn. IV. 7.
1 Se herom udførligere de skarpsindige Undersøgelser af R. Keyser i «Samlinger til det norske Folks
og Sprogs Historie» 6te B. S. 292 til 304. Det vises her tydeligt, at Materialierne til «Fundinn Noregr» ere
hentede fra tre Hovedkilder, nemlig: 1) virkelige gamle Slægtregistre, der opregnede de ældste bekjendte
norske og islandske Høvdingers Forfædre nogle Aarhundreder op i Tiden; 2) det gamle Kvad
Hyndlu-ljöö, forfattet i det 8de Aarhundrede, og optaget i Flatøbogen; det udleder Helte- og Høvdinge-Slægterne
over hele den germaniske Verden fra den ovenfor (S. 62) omtalte Halfdan Gamle; 3) Mytherne om
Ele-mentarguddommene. Af alle disse tre Bestanddele har man sammensat Slægtregistre og forøget dem ved
Hjelp af Navne, ligefrem dannede efter Landskabs-Benævnelserne, af hvilke dog de fleste, som vi i det
Følgende ville see, kunne udledes af Ord, der forekomme i Sproget, og rimeligviis alle i sin Tid kunde
udledes paa lignende Maade, men af Rødder, som i Tidens Løb ere tabte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
