Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
THRONDHJEM
strækkelige Oplysninger1. Om Sviafolkets Udbredelse i forskjellige Retninger
fra Uppland af som dets ældste Sæde, kan der altsaa ikke være nogen Tvivl. Men
i det Throndhjemske finde vi omtrent samme Indretning i Hovedsagen. En heel
Deel smaa Folklande eller Fylker2, indbyrdes udgjørende een større Heelhed,
laa, sterkt befolkede, omkring de indre Kyster af en dyb Fjord, og man har endog
Spor af, at disse eller nærliggende Egne, ligesom Mælar-Egnene, i de ældste Tider
slet og ret kaldtes Mannheim eller Menneskernes Hjem3. Om Strækningen mellem
det Throndhjemske og Mælar-Egnene vide vi, at den endog meget sildigt blev
opryddet, thi Jemtelands og Herjedalens Opdyrkelse falder, som bekjendt, ikke
tidligere end det 8de Aarhundrede, og endnu er Jemteland og Herjedalen kun
at ansee som Oaser i de store Skov-Ørkener; før hiin Tid strakte altså
Skov-Ørkenen sig uafbrudt fra Grændsefjeldene til de opdyrkede Egne ved Mælaren.
Mellem Throndhjems sydligste Dale og det nuværende Østerdalen er Fjeldet
ikke synderligt højt, men Skoven desto tættere; man finder imidlertid ej alene
i den nuværende Gauldal og paa den østre Side af Fjeldet, i Herjedalen, men ogsaa
i de øvre Dalfører omkring Glommen, altsaa af Østerdalen, Stedsnavne saa
cha-rakterstiske for Throndhjem og den throndhjemske Talebrug, at man ikke et
Øjeblik kan nære Tvivl om at den oprindelige throndhjemske Befolkning har udbredt
sig opad mod Øst og Syd, men er standset omtrent halvvejs i Østerdalen, der
endnu langt nede i Middelalderen var meget tyndt befolket og opfyldt af Skove,
som gjorde Gjennemrejsen for enkelt Mand, end sige for et heelt Folk, besværlig4.
Fra det Throndhjemske har saaledes Oprydningen og Befolkningens Udbredelse
fundet Sted paa en med den i det egentlige Sverige analog Maade, men i modsat
Retning, og de første Thrønder kunne ikke være komne fra Sverige eller fra Syden
af. De ere altsaa komne nordenfra, rimeligviis til Søs ind af Fjorden.
Vi have ovenfor omtalt den njardøske Æt, der ifølge «Fundinn Noregr» synes
at have udbredt sig fra Nordland lige ned til Fjordene. Hvis man heri tør see
1 Se især det bekjendte Sted i Sverres Saga Cap. 12, hvor der handles om Kong Sverres møjsommelige
Fart gjennem Jarnbereland eller Dalarne, der paa den Tid endnu var hedensk, og som ved en 15 Mile
bred Skov adskiltes fra Vermeland, ved en 18 Mile bred Skov fra Herdalen. Fra Herdalen til Jemteland
var der igjen en Skov af 38 Mile at passere.
2 Ordet fylki er dannet af folk; folkland bruges desuden eenstydende med fy Iki, f. Ex. i Verset af
Vellekla, Ol. Tr. Saga Cap. 55, Fagrsk. 45.
3 Snorre, Yngl. S. Cap. 9. Her citeres et Stykke af Eivind Skaldespilders Håleygjatal, hvor det heder
at Odin og Skade fik Sønnen Søming, da de levede sammen i «Mandhjem» (Mannheimar). Dette har Snorre
selv forstaaet om Svealand eller Svithjod, men det synes af Digteren selv snarere at være meent om
Haa-logaland eller Throndhjem.
4 Jemtelands Bebyggelse sættes hos Snorre (Haak. God. S. Cap. 13) i Forbindelse med Eystein den
Mægtiges Erobring af Throndhjem, og denne Eystein kaldes i Yngl. S. Cap. 49 Svigerfader af Halfdan
Hvitbein, der efter Slægtrækkerne maa have levet henved 700.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
