Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
TRÆLLE
Undergivne under sin Raadighed, eller at Thegnerne optraadte som en Art af
Odel lige overfor Efterkommerne af den undertvungne Befolkning. I denne
Betydning toges Navnet (l>egen, ‡>en) blandt Angelsaxerne, og dette oplyser igjen,
deels hvad man og ellers finder omtalt, at Angelsaxerne virkelig maa have fordeelt
beboede Grundstykker mellem sig, deels at Angelsaxernes Besiddelsestagelse af
Landet ikke aldeles var grundet paa Følge-Institutionen eller feudalistisk, men
at ved Siden af de egentlige haandgangne Mænd ogsaa uafhængige Thegner
deel-toge i Besættelsen, og erhvervede sig frit Odelsgods.
6. Trælle, Frigivne.
Vi have undersøgt de Fribaarnes Vilkaar i Norden, og gjennemgaaet de
Hovedklasser, i hvilke de deelte sig; det staar nu kun tilbage at kaste et Blik paa de
Ufries eller Trællenes Klasse, der i fordums Dage, hvor lidet talrig den end var
lige overfor den fribaarne Deel af Befolkningen, dog ikke indeholdt saa ganske
faa Individer, og ikke spillede en saa aldeles ubetydelig Rolle, at vi her kunne
forbigaa den med Taushed. Rigsmaals Fremstilling af Trællens Udseende og
Haandtering er ovenfor meddeelt; vi erfare heraf, at Trællene ej alene i
Almindelighed havde det raa og simple Ydre, der er en Følge af haardt og grovt Arbejde,
men ogsaa en mørkladen Farve og visse Træk, der synes at vidne om en anden
Herkomst, end deres Herrers. Og saaledes forholder det sig vel ogsaa, som vi
allerede ovenfor have yttret, i Virkeligheden. Man kan ikke fra først af blandt
Germanerne selv tænke sig en fød Trælleklasse, men de første Trælle have
rimeligviis været røvede ved Erobringer fra deres tschudiske og skythosarmatiske
Naboer, fra hvilke første Trælle igjen den senere, ved nye Erobringer og
Menneskerov, vel ogsaa ved Salg, vedligeholdte og forøgede Trællebefolkning, nedstammede
saavel i Norden, som i Tydskland og andre germaniske Lande. Thi Trælle have
visselig baade Tydskere og Nordboer strax ved deres første Udvandring fra
Ur-hjemmet medbragt. Men disse medbragte Trælle kunde alene være Huus- eller
Familietrælle, knyttede til Herrens Person, ikke Livegne, knyttede til en endnu
ikke erhvervet Jord. Saadanne kunde blot opstaa, efterat et allerede bebygget
Land var erobret, og saadanne fandtes derfor aldrig i Norge. I Tydskland derimod
vare de almindelige, hvorom allerede Tacitus vidner1, og her opstode derfor ogsaa
flere Grader af Ufrie, de egentlige Huustrælle, og de ufrie Jorddyrkere (Liten)2.
1 Tacitus, Garm. Cap. 25 Ceteris servis non in nostrum morem descriptis per familiam ministeriis
utuntur; suam quisque sedem, suos penates regit; frumenti modum dominus, aut pecoris, aut vestis, ut
colono, injungit, et servus hactenus paret.
2 Se herom ovenfor S. 114. Disse Liter gjenkjendes i Romernes Læti, germaniske Hjelpetropper.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
