Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRODEFREDEN
211
Erobrer, der stundom er knyttet til det smukke og tragiske Sagn om Roar og
Helge. Denne Frode, der ogsaa deles i flere Personligheder, kaldes i de gamle
Sagn den frøkne (o: tappre, paa Latin vegetus). Han vil og nedenfor (i § 9)
nærmere blive omtalt. At alle de Krigssagn, der hos Saxo tillægges Fredfrode,
egentlig bør tillægges Frode Frøkne, kan neppe betvivles1.
Saavel de danske som de norsk-islandske Forfattere have henført den
saakaldte Frodefred til Kejser Augusts og Christi Fødsels Tid. Dette er naturligviis
skeet, fordi man antog at der paa Christi Fødsels Tider herskede almindelig Fred
over Jorden; hertil lededes man deels af Englenes bekjendte Udraab (Lucas Ev. II.
14.), deels af Beretningen om Janus-Templets Lukkelse under August, en
Tilkjendegivelse af at der herskede Fred overalt per orbem (o: Romanum, det romerske
Rige). I hiin Periode af Middelalderen, da denne Samtidighed antoges, nøjede
man sig med langt tarveligere Data til Støtter for Chronologien. Ved nu at faa
Frey henført til Augusts Tid, fik de nordisk-islandske Chronologer Odin til at
blive samtidig med Pompejus’s Krigstog. Og heri fandt de ogsaa en for dem
aldeles tilfredsstillende Forklaringsgrund for Odins foregivne Flugt fra Troja
eller Tanais. Paa denne Viis kom endelig den hele kimstige Kombination istand.
6. Vølsunger og Niflunger.
Blandt Halfdan Gamles Descendenter nævner Fundinn Noregr Vølsungerne
og Niflungerne; Skålda kun Niflungerne; Hyndluljod omtaler Vølsunger og
Gjuk-unger i Forbindelse med Halfdan uden dog udtrykkeligt at udlede deres Herkomst
fra ham. Denne Udledelse er ogsaa, hvis man ej skal ansee den for udsprungen
af den dunkle Erindring om alle Syd- og Mellem-Germaners fordums Ophold
paa og Udgang fra Skandja, heel vilkaarlig. Thi af alle vore Oldsagn er der ingen
i den Grad fælles Ejendom for hele den ger maniske Verden, som Vølsunge- og
Nif lunge-Sagnene. Medens Norge og Island opbevarede dem i de ældgamle
Edda-Kvad og de dermed forbundne prosaiske Optegnelser, besang Danmark og Sverige
dem i Folkeviser, og i Tydskland fremkaldte de en heel Litteratur af vidtløftige
Digte, som Niebelungen-Lied, Gudrun, o. fl., hvilke vistnok alle hidrøre fra en
forholdsviis sildig Tidsalder og fremvise Sagnene paavirkede af de christelige
Religionsbegreber men for hvilke dog naturligviis ældre Traditioner ligge til Grund
1 Det er ikke af Uvigtighed, at Sven Aagesøn, Saxos Samtidige, sætter Frode Frøkne længe før Frode
Fredgode. Han nævner i Alt fire Froder, nemlig Frode, Skjolds Søn, Frode Frøkne, Rørek Slangenbøges
Søn, Frode Gamle, Dans Søn, og Frode Fredgode, der og kaldtes den gavmilde, fordi han skattede
Gavmildhed over alle Dyder, og agtede ikke Guld og Sølv mere end Snavs; han gjøres til en Søn af Fridleif,
og en Fader til Ingild.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
